Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Trim dine applikationer - del 1

Skær det uønskede fedt af almindelige applikationer og få
en hurtigere og mere sikker pc.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har afinstalleret uønskede applikationer, fjernet unødvendige startprogrammer og trimmet dine Windows-tjenester til det minimale. Det er fin måde at spare harddiskplads, cpu-tid og systemressourcer på, men hvorfor stoppe der?

Mange applikationer er mere opblæste end Windows og har intet imod at stopfodre din pc med særtjenester, plugins og addons. Disse ekstratjenester forlænger indlæsningstiderne, og mange af dem kører i baggrunden, hvor de konstant dræner systemets ressourcer.

Hvis du skaffer dig af med disse uønskede ekstrafunktioner, forbedrer du din pc og får bedre starttider for applikationer. Du sparer hukommelse, og du får en mærkbar stigning i ydelsen. Det betyder også, at dit system bliver mere sikkert, fordi hackerne får færre aktive komponenter, de kan udnytte.

Installation af iTunes

Optimering af applikationerne begynder med installationen. Det vil sige, at man skal satse på den ”avancerede” installation, snarere end på den fulde installation eller standardinstallationen. Det giver lidt ekstra arbejde, men man kan vælge, hvilke moduler man vil inddrage – hvis man finder en bulgarsk ordbog eller en tjeneste, der giver indgang ad bagdøren, kan man fjerne dem med et klik eller to.

Somme tider er det ikke så enkelt. Når man for eksempel installerer iTunes, får man også QuickTie og værktøjet Software Tool. Det er fint nok, men Apple Mobile Device Support og Bonjour-tjenesterne – der er unødvendige, hvis man ikke har Appleudstyr, eller ikke vil bruge deres netværksteknologi – er også installeret. Ikke desto mindre tilbyder installationsproceduren ingen mulighed for at vælge mellem komponenterne.

Heldigvis findes der en nem løsning. Filen ”iTunesSetup.exe” er en selvudpakkende eksekverbar fil. Hvis du bruger dit pakkeprogram til manuelt at udpakke dens indhold (brug 7-Zip fra www.7-zip.org, hvis dit eget program ikke kan), finder du en mappe med separate installationsprogrammer til hver komponent. Kør dem, du har brug for, ignorer resten, og så har du lavet en skræddersyet letvægtsudgave af iTunes-installationen.

Man kan bruge det samme trick med mange andre multimodul-installationsprogrammer, men pas på. Den rækkefølge, hvori man installerer applikationskomponenter kan være vigtig. Det er som regel bedst at installere lowlevel-elementer såsom tjenester før selve applikationen, for eksempel. Man skal også være forberedt på underlige applikationsopførsel, hvis man ikke installerer noget, der senere viser sig at være vigtigt.

Adobe Reader

Når du har installeret en applikation, er det umagen værd at se efter plugins og andre extensions, der er blevet installeret som standard. Når man i Adobe Reader klikker ”Help | About Adobe Plug-Ins”, får man for eksempel 24 extensions, hvoraf nogle er unødvendige. Har du nogen sinde gemt en pdf-fil i rtf-format? Det har vi heller ikke. Der er ingen indbygget mulighed for at slå enkelte plugins fra, men det gør ingenting – det er nemt at gøre det selv.

Begynd med at lede efter plugins, som du ikke vil have. Noter deres filnavne. Adobe Read Out Loud, Accessibility, Comments, Make Accessible og Save As RTF er plugins, der står højt på listen over dem, der skal smides ud. Man kan vælge nogle andre, afhængig af ens brug af pdf-filer. Hvis du aldrig udfylder pdf-skemaer, skal du skrive navnet på Forms-plugin på listen over det, der skal ud. Hvis du er tilfreds med din evne til at stave, kan du føje stavekontrollen (”Spelling.api”) til listen.

Når du er færdig, lukker du Adobe Reader og går til Plugins-mappen (som standard ProgrammerAdobeReader 8.0Reader_plug_ins). Find filen til en plugin, du ikke har brug for, for eksempel ”SaveAsRTF.api” og giv den et efternavnet ”old”: ”SaveAsRTF.api.old” Gentag processen med de andre uønskede plugins og genstart så Adobe Reader.

Vores test viser, at ram-forbruget blev reduceret fra 20,5 til 15MB, og starttiden faldt med 20-25 procent. Hvis man går for vidt og fjerner en vigtig plugin, kan man gendanne den ved at omdøbe den igen, for eksempel fra SaveAsRTF.api.old til SaveAsRTF.api.

Microsoft Outlook

Microsoft Office er en anden suite, der er fuld af ofte unødvendige plugins. Men her er der i det mindste i dette tilfælde standardmetoder til at fjerne dem, man ikke finder nyttige.

Start Outlook 2007 (hvis du kører Vista, skal du gå til ProgrammerMicrosoft OfficeOffice12. Klik dernæst ”Outlook.exe” og vælg ”Kør som administrator”). Derefter klikker man ”Funktioner | Sikkerhedscenter | Add-ins”. Sørg for, at ”COM Add-ins” er valgt i Manage-listen og klik på ”Udfør”. Nu kan du se listen over addins, der er til rådighed på dit system med tjekbokse, der viser, hvilke der i øjeblikket er installerede.

Vores test-pc omfattede spamfilteret Cloudmark Desktop og Windows Search Email Indexer. De er begge vigtige, og vi lod dem derfor være i fred. Vi fandt også iTunes Outlook Add-in og Outlook Change Notifier. Disse Apple-extensions er nyttige, hvis man vil synkronisere Outlooks kalender med sin iPhone, men hvis man ikke har noget relevant mobilt Apple-udstyr, kan man klikke dem ud og dermed fjerne dem.

Man kan også slippe af med Microsoft Office Sharepoint Server Collegue Import, hvis man ikke bruger Sharepoint Server. Man kan droppe Microsoft Outlook Mobile-tjenesten, hvis man ikke bruger programmet til at sende tekst- eller multimediebeskeder. Og kan fjerne Microsoft VBHA for Outlook, hvis man ikke bruger Visual Basic for Applications-makroer (VBA) i Outlook.

Genstart Outlook, når du er færdig, og se de umiddelbare fordele. Vores test-pc bootede mærkbart hurtigere, og faldet i hukommelsesbrug (vist af Jobliste) var en stor overraskelse. Med disse addins slået til guffede Outlook 38BM i sig. Uden dem var vi nede på 22,5MB.

Læs med i næste nummer, hvor vi blandt andet kigger på Microsoft Office og Internet Explorer.

Firefox har så mange nyttige addons, at man nemt kan få en enorm samling, men det vil sluge ram og kan måske reducere browserens ydelse. Vores test-pc havde for eksempel kun otte extensions, men da vi slog dem fra, sparede vi 6MB ram ved åbningen af et Firefox-vindue. Andre extensions kan bruge langt mere hukommelse, navnlig ved længerevarende browsing. Det kan derfor betale sig at klikke ”Tools | Add-ons” engang imellem og se, om man stadig bruger alt på listen.

Dernæst skal man klikke på Plug-In for at få et større udvalg af værktøjer. Har eksemplaret af Firefox på vores test-pc brug for iTunes Application Detector? Denne plugin konstaterer tilstedeværelsen af iTunes, når der bliver klikket på et iTunes Store-link. Hvis man aldrig køber noget der, kan man klikke på ”Disable” og spare lidt ram, næste gang Firefox bliver startet.

Lav dine egne indstillinger

Hvis man tager sig tid til at udforske applikationens indstillinger og dokumentationen, vil man opdage, at man kan slukke for unødvendige komponenter der sinker systemet.

Orbit Downloader’s Orbitnet, for eksempel, formodes at gøre download hurtigere. Men ofte virker det ikke, og vores test-pc viste, at det bruger cpu-tid, selv når det ikke downloader noget som helst. Klik ”Tools | Preferences | Accelerate” og ryd tjekboksen ”Enable Orbitnet”.

VMware Workstation har en proces, der som standard kører konstant – selv, når Workstation er slukket. Det spilder både ram og cpu-tid. Den kan man nemt fjerne ved at klikke ”Edit | Preferences | Workspace” og rydde tjekboksen ”Show Tray Icon”.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge...

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]