Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tre ”trådløse” højttalersæt til din tablet og pc

Kan man kalde et højttalersæt trådløst, når det skal have strøm fra lysnettet, og den ene højttaler skal kables til den anden? Det mener tre af branchens førende firmaer.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Livet er for kort til en masse forskellige ting, siges det. Her på adressen står negative mennesker, rødvin med propsmag og dårlig lyd højt oppe på negativlisten. Dårlig lyd er standardudstyr uden merpris på alle de tynde AV-produkter, som spænder fra store fladskærme til smartphones og små musikafspillere.

Vi trykker på repeat-knappen: En 7 mm tynd tablet, ultrabook, smartphone eller et 18 mm tykt tv kan være enormt sexet, men det er simpelthen en fysisk umulighed at klemme noget, der kan forveksles med højttalere, ind på så lidt plads. Producenterne kan fylde grejet med alskens teknologi, men du skal være glad, hvis du kan genkende musikken, og der er ikke meget ved at prøve at dele den med andre.

Det skal også være nemt

Heldigvis kommer praktisk talt alle AV-produkter med en hovedtelefontilslutning, som giver mulighed for anstændig lyd for én lytter. Derfor eksploderer salget af ørepropper og -varmere i disse år. Forbrugerne er altså villige til at betale for god lyd, men det skal helst ikke være besværligt at få den frem.

De tre højttalersæt i denne test har flere fællestræk. Først og fremmest er de trådløse. På den måde kan de modtage audiosignaler fra enheder med Bluetooth, hvad der især er praktisk i forbindelse med smartphones, tablets og notebooks, som stadig flere betror deres digitale liv, herunder musikbiblioteket.

Bluetooth har været længe undervejs. Folk har klaget over, at rækkevidden er for kort, lydkvaliteten for dårlig og parringen for bøvlet. De to første kritikpunkter er til gængse formål ryddet af bordet, og synes du, at det er for svært at trykke på to knapper og eventuelt taste ”0000” på kilden, har to af de testede højttalersæt NFC (Near Field Communication).

En kompatibel smartphone eller tablet skal blot holdes hen til et punkt på den ene højttaler, og pling – så er parringen gennemført. Det er ligesom at bruge Rejsekortet, og der er ingen risiko for dummebøder.

Masser af kabler

Selv om signaloverførslen til højttalersættene kan foregå trådløst, slipper du ikke for kabler. De skal selvfølgelig have strøm fra lysnettet, og uanset hvilket sæt du vælger, bliver dit liv beriget med endnu en lille strømforsyning og to kabler.

Af økonomiske grunde har producenterne valgt den sædvanlige løsning og samlet al elektronikken i den ene højttaler, som så skal have en kabelforbindelse til den anden. Kabel nummer tre.

Desuden har samtlige højttalersæt en analog linjeindgang og en hovedtelefonudgang. Kabel nummer fire og fem, hvis du vil udnytte disse muligheder. Og de to dyreste sæt har endnu flere kablede tilslutninger.

Klassiker med ny teknik

Creative T30 med tilnavnet Wireless Signature Series 2.0 ligner til forveksling det GigaWorks T20 sæt, som jeg testede tilbage i 2006 og har genbrugt specifikationer fra. Den nye version er udbygget med Bluetooth og NFC, og begge dele fungerer helt problemfrit.

T30 er et højttalersæt, der altid er plads til på skrivebordet. Med et fodaftryk på 8 x 12,5 cm og en højde på 22 cm kan en hi-fi-monitor vist ikke gøres meget mindre. Betjeningen er helt analog med tre drejeknapper til bas, diskant og lydstyrke, og der er trykknapper til tænd/sluk og Bluetooth-parring.

Bestykningen udgøres af en bas/mellemtone med Kevlar membran og en diameter i hovedtelefon-klassen – knap 6 cm. Hertil kommer en 2,5 cm diskant med tekstil-dome. Systemet drives af en 2 x 14 W (RMS) forstærker i det ene kabinet.

Frekvensområdet opgives til at gå fra 50 Hz til 20 kHz, og selv om den nedre grænsefrekvens måske skal tages med en skefuld salt, kan T30 frembringe forbløffende meget bas, der umiddelbart virker ganske dyb. Ifølge Creative er denne egenskab et produkt af deres BasXPort teknologi – et ovalt basrefleksrør, der for at blive så langt som muligt udmunder på kabinettets overside.

Der skal ikke spilles særlig højt, før luftstrømmen fra refleksrøret kan blæse en lighter ud. Egentlig dybbas må du naturligvis drømme dig til, men diskanten er rigtig god, og hele konstruktionen er så godt resonansdæmpet, at højttalerne virker ganske afslørende.

Frækt design med tv-tække

Harman Kardon har også traditioner, blandt andet for at bygge opsigtsvækkende højttalerkonstruktioner i klart akryl. Dette materiale kan se godt ud og giver designerne mange frihedsgrader, ligesom det faktisk kan have gode akustiske egenskaber.

Det helt nye Nova-sæt kan beskrives som et par kuglestubbe – 17 cm kugler, der har været igennem en rundsav for at få en plan front og et ditto bagpanel. Gennem det klare akryl kan man se en profil, som minder om en cpu-køler i en gamer-pc.

Harman kalder den en turbine, og den bygger bro mellem en fremadrettet 6 cm bas/mellemtone og en bagudrettet 8,5 cm passiv slavebas, der fungerer som en refleksport og ser bedre ud. Dis-kanten er en forholdsvis stor sag på 30 mm.

Ud over Bluetooth og NFC – og analoge tilslutninger – er Nova udrustet med en optisk digitalindgang, som gør det nemt at få ordentlig lyd til de fleste flad-tv, en Apple TV boks eller mange andre medieafspillere. En gratis app gør det muligt at bruge en iPhone, iPad eller Android-smartphone som både kilde og fjernbetjening.

I en pressemeddelelse bliver den lykkelige ejer lovet ”et så bredt lydbillede og så dyb en klang, at man får den samme fornemmelse, som hvis man er til en live koncert”. Så er der altså ingen grund til at smide et par millioner kroner efter et sæt JBL Everest højttalere og en stak Mark Levinson elektronik fra samme koncern.

Mere jordnært er Harman Kardon Nova i mine ører et godt højttalersæt at have stående ved en computer eller et tv. Ved moderate lydstyrker klinger det rent og behageligt med noget, der med en del god vilje kan opfattes som bas. Der skal dog ikke lukkes meget op, før selv en blid røst som Norah Jones’ får mere kant, end et lounge-publikum bryder sig om.

Lyd - simpelthen

Testens dyreste højttalersæt kommer fra det forholdsvis unge hi-fi-firma Simple Audio, og selv et kort besøg på dets hjemmeside efterlader et indtryk af, at det navn vist må være årets underdrivelse.

Firmaet blev grundlagt i 2008 af Peter Murphy, som havde allieret sig med en stribe gamle kolleger fra det skotske high-end-mærke Linn. Ambitionen var at skabe et nyt system med den bedst mulige lydkvalitet og enkel betjening til en overkommelig pris. Ryst klichekassen og fortsæt selv.

Men Simple Audio er mere end ord. I 2012 lancerede firmaet sit første streaming-system til flere rum, og i begyndelsen af 2013 blev det solgt for et pænt antal millioner dollar til Corsair, som vi pc-nørder kender for gamer-grej.

Simple Audio Listen består af to 20 cm høje tårne med et fodaftryk på 11 x 11 cm. Designet er karakteristisk med massive aluprofiler og sort stof på alle fire sider. Her får du Bluetooth, hovedtelefon og analog linje, men hverken NFC eller en optisk digitalindgang.

Til gengæld er der en USB-indgang, som giver direkte adgang til musikfiler på en computers harddisk, og en udgang til en aktiv subwoofer. En lille fjernbetjening er inkluderet, og nærbetjening foregår på toppen af den højre højttaler, der er udformet som et touchpanel.

Listen er naturligvis en avanceret digital konstruktion med en 40 W/kanal Klasse-D forstærker til hver af de fire enheder – en 25 mm diskant og en 75 mm bas/mellemtone i hver side. Der er også masser af digital signalbehandling, som her bruges til både at optimere klangen og sikre, at især basenheden ikke presses ud, hvor den kommer til at lyde grimt.

Lydgengivelsen har en karakter, som virkelig kan tænde smilet hos en digitalt orienteret hi-fi-nørd. Klangen er overordentlig ren og præcis, og selv kontrabassen i Diana Kralls ”My Love Is” giver ikke dette højttalersæt problemer.