Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Tre nye 3D-tv-modeller

LG klar med tre nye Cinema 3D-tv

Af Carsten Sørensen

Der er lidt for enhver, når i skrivende stund LG sender tre fuld hd-tv’er på markedet. Der er tale om 3D-tv’er i forskellige produktsegmenter, der anvender LG’s Cinema 3D-teknologi.

Her er den aktive del af teknologien henlagt til tv’et, brillerne er dermed passive, hvilket gør dem billigere, lettere og uafhængige af batterier.

De tre nye LG-modelserier hedder LW980W, LW540N og LK950N.

Forbedret Cinema 3D

Fælles for alle tre modeller er, at Cinema 3D-teknologien skulle være blevet forfinet yderligere. Således skulle der nu kunne vises 3D i 1080i-opløsning. Billedkvaliteten skulle også være bedre i 3D takket være forbedret lysstyrke. Alle Cinema 3D-tv’er kan beskues fra næsten alle vinkler inklusive liggende position.

Her gælder vist kun reglen om, at det vist skal være spændende, hvis man ikke ønsker at falde i søvn.

LG LW980W

LW980W er topmodellen i LG’s led-serie af tv-apparater, den kan fås i enten 47-tommers udgave eller i en 55-tommers udgave. Der er tale om tv’er, der arbejder ved vanvittige MCI 1.000Hz.

Det er også første LG nano-tv med såvel Cinema-3D og LG Smart-tv. Specielt for denne model er den anvendte nanoteknologi, der betyder, at en meget tynd nanofilm er pålagt skærmen.

Det skulle give bedre spredning fra led-dioderne, så der opnås bedre betragtningsvinkler, blødere og jævnere billede samt øget kontrastniveau. Hdmi er i version 1.4 arc, og der medfølger intet mindre end syv par briller til skærmen.

LW540N

LW540N kan fås ligeledes i to udgaver, nemlig i en 42-tommers udgave samt en 47-tommers udgave. Det er også et led-tv, dog ikke med nanobelægning og med en lidt lavere MCI 400Hz-opdatering. Hdmi forefindes i version 1.4 arc, og her medfølger ligeledes syv par briller.

LK950N

LK950N er noget mere sparsommeligt udstyret end de to foregående modeller. Der er tale om et lcd-tv, der ikke har så mange avancerede funktioner som de to større modeller. Her medfølger dog stadig fem par briller. Som det ser ud nu, forefindes den kun i en størrelse, nemlig i den populære 47-tommers størrelse.

De vejledende priser er, som følger:

55LW980W: 25.999 kroner inklusive moms
47LW980W: 17.999 kroner inklusive moms
47LW540N: 12.999 kroner inklusive moms
42LW540N: 9.999 kroner inklusive moms
47LK950N: 9.999 kroner inklusive moms

De tre nye modeller skulle gerne være at finde i handlen i løbet af fjerde kvartal i år.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR