Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi har længe levet godt med Wi-Fi-routere, der understøtter den trådløse standard 802.11n. De udgør i dag rygraden i de fleste private, trådløse netværk. Det er uanset, om der er tale om rene 2,4 GHz-udgaver eller dual band-routere der også understøtter 5 GHz-frekvensbåndet.
Men stille og rolig har IEEE 802.11ac-standarden meldt sin ankomst, og ligesom med 802.11n-standarden må det formodes, at standarden først er fuldt modnet, efter der har været nogle få generationer af 802.11ac-routere på markedet.
Det skyldes i første omgang ikke så meget routerne selv, men snarere de USB-baserede 802.11ac-adaptere, der udgør hovedparten af de 802.11ac-adaptere, der findes på markedet i dag. USB-adapterne er ofte ikke i stand til at udnytte den båndbredde, som 802.11ac-standarden stiller til rådighed.
Videreudvikling af 802.11n
De seks deltagere er ganske almindelige Wi-Fi-routere, der alle er kompatible med 802.11g og 802.11n. Man kan undlade at understøtte 802.11g-enheder for bedre ydelse, ganske som man kan på 802.11n-routere.
Det nye ved 802.11ac er egentlig blot en evolutionær udvikling af de specifikationer og krav, der allerede var gældende for 5 GHz 802.11n-netværk.
Således er det et krav, at routeren skal understøtte 80 MHz kanals båndbredde med mulighed for 160 MHz sammenlignet med maksimal 40 MHz i 802.11n.
Der er understøttelse af op til otte streams mod fire i 802.11n. Der er understøttelse af multi-mimo-radioer, hvilket gør det muligt at sende og modtage fra flere modtagere samtidig på samme frekvensbånd.
Der anvendes også 256-QAM modulation mod 64 QAM i 802.11n.
Routerne er blevet testet i et kontormiljø med en høj koncen-tration af trådløse netværk. Det kan have påvirket især 2,4 GHz-resultatet i negativ retning. Men alle routere har haft samme vilkår.
Her er måleteknikken
Routerne har været placeret samme sted hver gang, og tilsluttet en stationær AM A8-5500 computer på 3,20 GHz via et 1 Gbit/s ethernetkabel.
Hastigheden på netværksforbindelserne er målt med programmet Iperf. På den stationære computer er Iperf blevet kørt som server. Målingerne er foregået mellem denne serverdel og en anden instans af Iperf, der er blevet installeret på en bærbar computer i klienttilstand.
Den bærbare computer, der har været anvendt til formålet, er baseret på en Intel Core i3-3120M- processor på 2,50 GHz. Den bærbares energispareplan har været sat til høj ydelse hver gang.
Det indbyggede 802.11n-netværkskort har i testforløbet været deaktiveret. I stedet har der til alle målinger været anvendt samme USB-baserede netværks-adapter, nemlig en Asus USB-AC53 Wireless AC1200.
Der er så blevet målt på såvel 2,4 GHz 802.11n-forbindelser og på 5 GHz-forbindelser i 802.11ac-formater over tre forskellige afstande.
Målingerne er foretaget over henholdsvis seks meter og 12 meter, hvor der ingen forhindringer har været i luftlinje. Den tredje måling er blevet foretaget over 15 meter skråt gennem et par skillevægge. Der er ikke taget målinger af 2,4 GHz og 5 GHz frekvensbåndene på samme tid.
Alle målinger i Iperf er foretaget med tre parallelle streams for at tilpasse sig til standardens virkemåde.
Ud over målingerne har der været steamet en fuld hd-video over 802.11ac-forbindelserne. Standarden er jo i høj grad tiltænkt multimedieanvendelser, hvor forbindelseskvaliteten er af største betydning.
Testene publiceres løbende i denne uge. Hold øje med boksen til højre.
Vil du have hele testen lige nu sammen med en masser andre spændende guides og artikel, kan du købe Alt om Data 10 i digitalt format lige her.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Læs testene her:
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]