Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Trådløse routere med gaming-potentiale

Routere opdeler og fordeler trafik mellem forskellige netværk. Nogle påstås at være specielt egnede til at prioritere eksempelvis spiltrafik. Læs stortesten og se den på web-tv.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

[embed]https://www.youtube.com/watch?v=w_iDBddBxgo[/embed]

Det kan jo siges, at så længe routeren leder trafikken derhen, hvor den skal hen, så er alting godt. Selvfølgelig ønskes en generel høj hastighed, og de mere avancerede brugere ønsker ligeledes, at routeren har mange forskellige features, der enten letter hverdagen eller giver større frihed i konfigurationsøjemed. De fleste er nok tilfredse, hvis brugergrænsefladen er let tilgængelig, og man som bruger ellers ikke mærker noget til routerens eksistens.

Det skal dog ikke forstås, som om det er underordnet, hvad der foregår inde i routeren. Online spilaktivitet, VoIP, streaming af onlineindhold og lignende multimedieindhold kræver meget af routeren, hvis den type trafik skal kunne afvikles samtidigt med surfing og download og almen netværkstrafik foregår på det lokale netværk.

Vi kigger derfor her på otte gaming routere, ikke fordi de er betegnet som sådan. Men de er af producenterne udråbt til at være specielt egnede til formålet.

Spil, multimediebrug og andet

De otte deltagere i testen er alle IEEE 802.11n trådløse routere, nogle understøtter 1Gbit/s lan hvor andre kun understøtter 100Mbit/s lan. Det giver nogle routere et teoretisk forspring.

Men det var producenterne selv, der valgte at tilmelde de deltagende routere. Prisforskellen mellem deltagerne endte med at blive noget større end tiltænkt. Da der er tale om en fremskudt test, var det, hvad der kunne skaffes.

Når testens deltagere omtales som værende gaming- eller multimedie-routere, er det fordi de i forskellig grad er konciperet til at styre og prioritere netværkstrafik. Forestil jer, at I er i gang med at spille jeres ynglings online spil eller måske streame en film.

Samtidig med dette beslutter andre medlemmer af husstanden at påbegynde download af megafiler, der forvandler oplevelsen til et rykkende og hakkende inferno.

Forskellige indfaldsvinkler

Der findes forskellige måder hvormed opgaven med, at sikre tilstrækkelig med båndbredde til kritiske anvendelser kan tilgås. Liebhavere af amerikanerbiler påstår, at der ingen erstatning er for kubik, lidt hen i samme boldgade kan det påstås, at der ingen erstatning er for båndbredde. Det er simpelthen den bedste løsning, men det er endnu ikke alle forundt at have 100Mbit/s bredbånd løbende lige lukt ind i underholdningscentralen.

Det helt store »buzz-ord«, der skal redde stumperne, når der ikke er uendelig med tilgængelig båndbredde, hedder Quality of Service (QoS). De forskellige producenter kalder det undertiden noget andet, men de forskellige løsninger går i store træk ud på det samme. Quality of Service går groft sagt ud på, at reservere båndbredde til bestemte applikationer eller filtyper.

Det sker ved at begrænse visse trafiktyper og datastrømninger ved at oprette specifikke regler om trafikken til bestemte computere og ikke mindst prioritere vigtigheden af datatrafik indbyrdes. Alt dette er udmærket, men det er ingen mirakelkur, og det, at man begrænser båndbredden, vil eventuelt kunne føre til en generel ydelsesnedgang, hvis omstændighederne er tilstrækkeligt ugunstige.

Det samlede billede

Især hvad gamingroutere angår, er der lagt op til at online spil og videostreamingstjenester samt VoIP-programmer som Skype skal fungere gnidningsløst. Det uagtet hvad der samtidigt måtte foregå på det lokale netværk.

Selvfølgelig skal det samlede billede heller ikke overses. Routeren skal mestre, at der er heftig aktivitet på netværket over hele linjen, ydelsen skal desuden være så god som mulig på såvel ethernet- og WiFi-delen.

Når trafikken er trådløs, skal routeren kunne give god og hurtig adgang, selv om afstanden øges. Det er forskelligt, hvor mange features enkelte brugere higer efter, her tæller såvel muligheder samt hastighed på porte og antal frekvensbånd.

Det er godt, men kun hvis det ledsages af en brugerænseflade, der gør brugen af de mange funktioner frugtbar. Endelig skal det hele jo stå i forhold til, hvad man betaler for routeren.

Sådan testede vi

Testmiljøet bestod af to desktopcomputere, der via 1Gbit/s ethernet netkort var forbundet til routeren, der skulle testes.

Tredje ben i testscenariet var en notebook. Denne notebook blev koblet op til routeren via en draft-n Dual-Band usb-adapter, det for at kunne udnytte såvel 2,4GHz og 5Ghz frekvensbåndet for de routere, der understøttede begge dele. Målingerne på den trådløse forbindelse foregik fra såvel 3,5 meters og 7 meters afstand, routeren og usb-adapteren var nogenlunde i niveau i bordhøjde.

Begge gange var der ingen forhindringer i lige luftlinje mellem notebook og routeren. For de routere, der understøttede såvel 2,4GHz samt 5GHz frekvensbåndene, blev der målt på begge frekvensbånd. Alle målinger blev gennemført tre gange, hvorefter resultatet fremkom som en gennemsnitsværdi af disse.

Vi anvendte iperf i forbindelse med det grafiske brugerinterface til at måle hastigheden over såvel lan samt trådløst netværk. Vi målte lan med og uden samtidig download størrelser på en anden computer for at se, hvorledes routeren ville klare det.

Til lan-testen anvendtes forskellige tcp Win størrelser, i forbindelse med trådløse målinger holdt vi os til 64kB størrelse. Trådløse forbindelser blev målt fra 3,5 meter og syv meters afstand, såvel med tcp-pakker og udp-pakker der er vigtige for spil, musik og videostreaming. Her måltes jitter (forsinkelse) og tab af datapakker.

Vi anvendte World of Warcraft (WOW) samt EVE online til at vurdere routernes evne til at håndtere onlinespil sammen med anden trafik - her simultan download.

Oprindeligt fandt vi et værktøj, der syntes som skabt til test af onlinespil kaldet LagMeter, men det kunne vi ikke få til at virke. I stedet blev EVE Online serveren fast pinget et antal gange under spil i forbindelse med lan, 2,4GHz og 5GHz netværkene og samtidig download. Svartiderne blev noteret og gennemsnittet uddraget.

Edimax BR-6574n er den første router i denne test med de klassiske tre eksterne antenner, der ofte karakteriser 801.11n routere.

Routeren understøtter kun 2,4GHz frekvensbåndet, men på dette frekvensbånd lå ydelsen helt oppe blandt de bedste routere her i testen. Ja, faktisk var det en af de routere her i testen, der samlet set klarede den trådløse trafik bedst, når det kom til hastigheder.

Især over syv meter hvor den i realiteten lå på en delt andenplads, hvad hastighed her i testen angik, uagtet om der var tale om resultater fra 2,4GHz eller 5GHz frekvensbåndet. Dét selv om der var en klar tendens til, at routerne generelt set havde den bedste hastighed i 5GHz frekvensbåndet.

Der er simpelthen ikke så stor trafiktæthed endnu som på 2,4GHz frekvensbåndet. Over 3,5 meter var den også tæt på hastigheden i forhold til to ud af tre 5GHz routere. BR-6574n hold også hastigheden flot over afstand, og lod ikke til at netværkstrafikken tog nævneværdig notits af samtidig trafik på netværket i hastighedstesten.

I ping-testene lå den rigtigt flot til med gode værdier specielt flotte max-værdier og generelt på niveau med testens deltagere. Jitter-værdierne lå fornuftigt om end ikke i bund ved lan-testene, i trådløs tilstand var der til gengæld slet ingen jitter. Til gengæld var der ret høje værdier for tabte pakker især ved 3,5 meters målingen.

Når det kommer til features, mangler der ikke noget som sådan. Den logiske sammenhæng mellem sammenhørende funktioner i brugergrænsefladen findes slet ikke.

Buffalo WHR-HP-G200N var testens absolut mest filigrane router fysisk set. Det var også en ud af kun to routere, der ikke havde gigabit ethernet at tilbyde. I stedet må brugeren nøjes med 4 100Mbit lan porte til at supplere den trådløse IEEE 802.11n specifikation som alle deltagere understøttede.

Der er tale om en 2,4GHz router, til at formidle den trådløse forbindelse er der blot to eksterne antenner. Om det er den beskedne størrelse på disse vides ikke, men ydelsen på WiFi-delen var ikke vildt imponerende. Det var testens langsomste til overførsel via trådløst netværk med 66,67Mbit/s over 3,5 meter og 55,92Mbit/s over 7 meter.

Det var dog ikke skidt det hele, der var ingen jitter overhovedet, og ingen pakker gik tabt under overførslerne. Jitter-værdierne var til gengæld ret udprægede i testene over lan. I onlinespillene World of Warcraft og EVE Online affødte dette ikke nogen videre problemer, dog havde Buffalo-routeren testens dårligste pingværdier i den forbindelse.

I lan-målingerne lå den i sagens natur efter routerne med gigabit lan. Men som det viste sig, var udnyttelsesgraden for 100Mbit/s netværksforbindelser med cirka 95 procent af den teoretiske hastighed, noget højere end hos gigabit-netværksforbindelserne.

Selv om jitter-værdierne var høje i lan-testene, mistede routeren her dog næsten ingen af pakkerne i nogen af de gennemførte tests. Brugergrænsefladen er til gengæld lys og luftig i sin opbygning. Den overordnede række af menupunkter i toppen af brugerænsefladen fungerer fint.

Ligesom routeren fra Buffalo har denne D-Link-router blot to eksterne antenner, men den fik dog en langt bedre ydelse ud af disse. Det skyldes til dels, at D-Link DIR-825 er udstyret med fire gigabit ethernetporte. Det er testens første Dual-Band routere, det vil sige, at den understøtter såvel det klassiske 2,4GHz frekvensbånd, som det indtil nu knap så meget anvendte 5GHz frekvensbånd.

Helt i tråd med D-Links erfaring indenfor routerproduktion indeholder denne router en hel del features og filtre, der kan konfigureres efter behov af brugeren. Heldigvis er dette enkelt via brugergrænsefladen, der er enkel at gå til og informativ.

Den er måske ikke så banebrydende som hos enkelte her i testen, men den virker. Hastigheden på lan-delen var den hurtigste her i testen - ikke med meget men alligevel. Dette ledsagedes af normal jitter og slet ingen tabte pakker for begge tests.

I de trådløse tests var den ikke blandt de allerhurtigste på 2,4GHz frekvensbåndet, især over 7 meter faldt den lidt bag de hurtigste. Med 5GHz båndet var den noget hurtigere og holdt hastigheden fornuftigt over afstand. Dog blev den her alligevel overgået af tre routere på syv meter.

Til gengæld havde DIR-825 overhovedet ingen jitter i de trådløse tests, og tabte pakker var der enkelte af, uden det dog var voldsomt. I såvel WOW samt EVE Online strøg alt da også igennem uden de mindste problemer.

Routeren havde også meget flotte værdier i pingtider testene, hvor især lan og 5GHz frekvensbåndet glimrede med lave maksimale pingværdier.

Asus forbindes ikke traditionelt med routere - eller andre netværksprodukter for den sags skyld. Måske er det derfor, at de har valgt, at give deres webbaserede brugergrænseflade et andet udtryk, end hvad man oftest ser i routere.

Brugergrænsefladen præsenterer indstillingsmulighederne overskueligt, herunder en samlet side hvor indstillingsmulighederne er listet op under logiske kategorier. Den udstrakte brug af faneblade og til dels også diagramvisning gør, at man som bruger føler et frisk pust under administrationen af routeren.

Asus RT-N16 giver ikke brugeren mulighed for at anvende 5GHz frekvensbåndet, her må de tre eksterne antenner nøjes med at formidle 2,4GHz trafik. Lan-delen varetages af fire gigabit lan-porte.

Routerens QoS funktion, her kaldet EzQoS, giver mulighed for at prioritere netværkstrafik på et overordnet plan. Det er nemlig muligt at prioritere mellem fire hovedgrupper af trafik, nemlig spil, internet, VoIP/streaming samt trafik til og fra en opsat ftp-server.

RT-N16 var rigtig hurtig i lan testene med normal jitter og slet ingen pakketab. I trådløs drift var der så godt som ingen pakketab, og jitter var her nærmest ikke eksisterende.

Set over ét var det testens hurtigste 2,4GHz routere med hastigheder, der holdt godt over distancen og med en hastighed på 102,34Mbit/s hvilket kun var bag de to hurtigste 5GHz løsninger.

Pingtestene i EVE Online klarede routeren med bravur med god lave højeste pingtider og med, hvad der viste sig at være en standard gennemsnitstid på 30ms for deltagerne her i testen.

Netgear her er storebror til Netgear WNDR 3300 routeren, vi testede tidligere og fandt havde mange gode features, men grundet den kun havde 100Mbit/s lan-porte, kunne den ikke følge med de to andre hastighedsmæssigt, som vi kiggede på ved den lejlighed.

WNDR3700 er derimod udstyret med fire gigabit lan-porte og ikke mindre end otte interne antenner. Routeren håndterer såvel 2,4GHz og 5GHz frekvensbåndet og dét oven i købet ganske fornemt.

Inden den nærmere ydelse kommenteres, skal Netgears brugergrænseflade lige omtales. Den bygger på det klassiske tredelte opdeling, som er så populær i routere, men Netgears version udnytter nutidens widescreen skærme til fulde.

Der er overskuelige valgmuligheder og god hjælp. At sprog og firmware automatisk blev opdateret efter forespørgsel ved første kørsel var endnu et plus. Routeren har masser af features herunder en indbygget trafikmåler.

Hastighedsmæssigt lå routeren med helt fremme i begge lan-tests, her var der lidt jitter med absolut ingen tabte datapakker. I de trådløse test klarede den sig ligeledes godt, der var gode hastigheder på såvel kort og lang afstand på 2,4GHz frekvensbåndet. Den var ikke hurtigst overalt, men ikke langt efter. Når 5GHz båndet blev taget i brug, var der tale om testens hurtigste router - ingen tvivl om det.

Hastigheden blev for begge trådløse bånd holdt godt på afstand. Og i pingtestene var det den eneste routere, der nåede ned og havde 28ms som laveste, selv om resultatet i gennemsnit havnede på de sædvanlige 30ms. I testene smed 5GHz lidt flere pakker.

Linksys WRT610N har været på markedet en stund, men det er stadig Linksys bedste bud på en IEEE 802.11n router med multimediepotentiale. Det er umiskendeligt en af de mere vellykkede routere rent designmæssigt. De nærmest skulpturelle organiske former dækker over 6 interne antenner, der tillader såvel 2,4GHz frekvensbåndet som 5GHz frekvensbåndet.

Dette suppleres af en indbygget switch med fire gigabit lan-porte. Grundet udformningen er routeren kun beregnet til at være placeret fladt på en plan overflade. Dermed er den ikke helt så fleksibel i opstillingsøjemed, som de andre deltagere her i testen.

Som alle andre routere her i testen, klarede den pingtesten til EVE Online uden de store svinkeærinder. De maksimale pingtider var lidt højt oppe i snit, men gennemsnittet lå den på niveau med de andre routere her i testen.

Hastighedsmæssigt var WRT610N en anelse efter de andre i lan-testene uden samtidig download, med samtidig download var hastighederne mere eller mindre lig med de fleste andre i testen. Der var lidt jitter i alle målingerne, men i lan-testen øgedes de ikke ved samtidig download.

I de trådløse tests var jitter med samtidig download endda en anelse lavere end uden. Antallet af tabte pakker lå, selv om det var lavt, en del højere end gennemsnittet her i testen. Hastigheden for 2,4GHz frekvensbåndet var ikke blandt de højeste her i testen, heldigvis kunne 5GHz båndet stort set råde bod for det især over 3,5 meters målingen. Brugergrænsefladen var det vante for Linksys, overskuelig og informativ.

Routeren her, med det noget knudrede navn Barricade N SMCWBR14S-N3, er lige så prisbillig, som navnet er en pr-managers mareridt. Den er med andre ord rystende billig, der er da også kun 2,4GHz frekvensbåndet at lege med, og lan-portene holder kun 100Mbit/s hastighed. Som hos to andre deltagere her i testen, var der kun to eksterne antenner at gøre godt med.

Der er da heller ikke tale om feltets hurtigste router på nogen måde - i lan-testene lå den på niveau med testens anden 100Mbit/s router. I de trådløse tests var den en del langsommere en de hurtigste - dog stadig med ganske brugbare hastigheder. Desuden mindskedes hastigheden næsten ikke, da afstanden fordobledes. Routeren havde en del jitter uden samtidig download i lan-testen, dette forsvandt sjovt nok i forbindelse med anden aktivitet på netværket.

I de trådløse tests var der også kun jitter på kort afstand, på længere afstand kunne der ikke registreres nogen. Kobler man dette sammen med, at der ikke blev tabt så meget som en enkelt datapakke i testen, klarede routeren forbindelsestesten i god manér.

I pingtesten i forbindelse med afvikling af EVE Online steg den maksimale pingtid i testen med samtidig download til testens næsthøjeste. Samlet havnede den på 30ms, som var normen her i testen. Tænker man på prisen, tilbyder denne router mange finesser og features. Brugergrænsefladen hører også her til de mere brugervenlige, her er overblik måske ikke helt så fornemt samlet som hos de bedste her i testen, men det er tæt på.

Som det kunne forventes, blev denne test overordnet set meget tæt mellem de deltagende routere. Der var forskelle til dels store, men de udglattedes delvist af at de enkelte routere havde deres styrke på forskellige felter.

Alt i alt oplevede vi aldrig nogen lag af betydning hos de deltagende routere, hverken i WOW eller i EVE Online. Pingværdierne i forbindelse med sidstnævnte onlinespil holdt sig også pænt med små udsving deltagerne imellem.

Egnede til spil og andre multimediebrug er de alle, dog har de hvert især hver deres styrker. Der kan jo også være andre onlinespil, der er mere krævende, hvor det kan være nødvendigt at nærtjekke ping, jitter og pakketabsværdierne for de enkelte routere.

Vinderen af denne test af spilroutere blev Netgears WNDR3700, som er et virkeligt godt produkt med fremragende ydelse, rækkevidde og som i forbindelse med de mange features glimrer ved den gode brugergrænseflade.

Nummer to i denne test blev Asus RT-N16, og det uagtet, at den »kun« havde 2,4GHz at byde på. Routeren havde så god almen ydelse og en virkeligt nytænkt brugergrænseflade, at det var tæt på, den kunne have løbet med det hele. Den fortjener en AOD anbefaler.

Linksys WRT610N og D-Link DIR-825 kommer pointmæssigt lige efter disse to, her er tale om gode solide og featurerige routere med gode traditionelle brugergrænseflader.

De lider begge en anelse under faldende 2,4GHz ydelse på afstand. Det kompenseres dog delvist af, at de begge har 5GHz at byde på. Edimax BR-6574n er en glimrende router langt hen af vejen, desværre er brugergrænsefladen noget rodet.

De sidste to routere SMC N SMCWBR14S-N3 og Buffalo har begge kun 100Mbit/s lan. Dog har routeren fra SMC tilpas mange features og scorer fornuftigt på stabile forbindelser, at den får prædikatet bedste køb. n