Det vil selvfølgelig ikke altid være nødvendigt. Ens behov kan sagtens
være således, at det ikke er nødvendigt. Er det tilfældet, skal man som bruger i stedet investere i en traditionel trådløs ethernet-bredbåndsrouter, der udelukkende arbejder på 2,4GHz-frekvensbåndet.

Fordelene ved at anskaffe en trådløs dual band-bredbåndsrouter er nu ellers ikke at kimse ad.

Det indlysende kunne være at anvende de to separate trådløse netværk til eksempelvis at adskille multimedieindhold eller online-spilanvendelse fra det ordinære databaserede trådløse netværk.

I det hele taget giver to trådløse netværk rig mulighed for at konfigurere det hjemlige netværk optimalt, specielt når routerne kan anvende såvel 2,4- som 5GHz-frekvensbåndene samtidigt.

Da frekvenserne ikke ligger tæt, bør de to frekvensområder heller ikke påvirke overførselskvaliteten indbyrdes.

Isoleret set giver det 5GHz-frekvensbånd mulighed for bedre signalkvalitet specielt i ejendomme, hvor der kan være mange overlappende 2,4GHz trådløse netværk.

I det hele taget er det lidt op til den enkelte bruger at få det bedste ud af dual band-routere, alt efter hvorledes det lokale netværk er sammensat og skuet sammen, samt hvorledes brugerscenarierne er.

Fraværende routere og refleksioner

Der findes en del producenter af routere, derfor skulle det være enkelt at skaffe de syv-otte dual band-routere, der var tiltænkt at deltage i testen.

Realiteterne blev, at det blev til seks deltagere efter kortvarigt at have været oppe på syv deltagere. I sidste øjeblik blev der fravalgt en FRITZ!Box-router, der grundet tidspres ikke nåede frem. Det er en lidt speciel router, som vi har påtænkt at vende tilbage til i en enkeltstående test.

Grunden til, at det ikke blev til flere, er den gammelkendte med produktudskiftninger – en enkelt producent havde ganske enkelt ikke dual band-routere i produktpaletten for tiden.

Det gik i det hele taget lidt trægt med at få routerne i hus. En tredje måling foretaget på tværs gennem skillevæggen her på kontoret blev derfor beklageligvis opgivet af tidsmæssige årsager.

Det kunne ligeledes have været interessant at se begge frekvenskanaler i brug samtidig. Det blev også fravalgt, selvom det var en undersøgelse værdigt.

Routere, ingredienser og vurderinger

Som det ses ud fra vores bedømmelseskriterier, er ydelsen, altså hastigheden og pålideligheden af det trådløse signal, herunder jitter og pakketab, sat meget højt.

Det samme kan siges om routerens evne til at holde fornuftige hastigheder og stabile forbindelser over lidt længere afstande. Disse to kriterier udgør 60 procent af bedømmelsen og slår altså utrolig meget igennem i den samlede karakter.

Således kan det være svært at vinde for en router, hvis ikke de to første punkter er blandt de stærke sider. Det uagtet at den måske ellers glimrer ved rigtig gode features, brugervenlighed samt et godt prisleje.

Brugervenligheden er også vigtig: Hvor let er det at anvende den webbaserede brugergrænseflade? Ganske vist skal brugeren ofte blot foretage indstillinger ved første ibrugtagning og ved tilslutning af yderligere enheder eller ændrede brugsscenarier.

Men hvad nytter gode features, hvis de er for vanskelige at overskue eller implementere?

Features såsom Quality of Service, dmz-opsætning, port forwarding og understøttede sikkersikkerhedsprotokoller skal også være i orden. Prisen er sidste variabel, der også har en vis betydning.

Sådan testede vi

Vi opsatte et testsystem bestående af to stationære computere, der via 1Gbit/s ethernet-opkobling blev forbundet til de respektive routere, der skulle
testes.

Ud over disse blev der anvendt en bærbar computer, der blev anvendt til trådløs opkobling til routerne.

Hertil anvendtes en usb-dual band-draft-n-adapter, der blev tilsluttet en usb-port og befandt sig i en cradle for bedre positionering i forhold til routeren.

Denne testopstilling sikrede ens betingelser for alle deltagere samt evnen til at kunne koble op til såvel 2,4- og 5GHz-frekvensbåndene.

Routerne blev derefter tjekket for, om de havde den nyeste tilgængelige firmware, hvis ikke blev der opdateret med denne. Testprogrammet, der blev anvendt til at simulere datatrafik og udfritte routerne for de målbare værdier, hed iperf.

Programmet er glimrende til at få oplyst en række karakteristika ved ens netværksforbindelser. I forbindelse med iperf anvendtes Jperf, der er en Java-baseret gui til den kommandolinjebaserede iperf. Lidt magelig har man vel lov at være.

Med iperf blev der foretaget målinger på det trådløse netværk samt endvidere mellem de to stationære computere.

Det skete over gigabit-ethernetforbindelse af komparative årsager samt for at få den rene kablede ydelse ind i billedet.

Hastigheden blev målt for tcp-datapakker med og uden samtidig download fra internettet over den ene desktopcomputer for at observere, hvorledes en allerede eksisterende belastning af det lokale netværk eventuelt påvirkede routerens ydelse.

Der blev endvidere også målt på udp-forbindelser, der er vigtige for spil, musik, VoIP og videostreaming.

Her måltes jitter (forsinkelse) og tab af datapakker. Disse målinger blev ligeledes foretaget med og uden samtidig download. Målingerne blev foretaget fra 3,5- og 6,5-meters afstand gennem et lokale, hvor der ingen forhindringer var i luftlinje mellem router og usb-netværksadapter.

Hvor det var muligt, blev der valgt, at routeren kun skulle arbejde i draft-n-mode i forbindelse med 2,4GHz-frekvensbåndet, samt at 40MHz blev valgt til i stedet for 20MHz.

Kanalvalget blev ved alle test sat til ’Auto’ for såvel 2,4- og 5GHz-testene. Routeren blev placeret i en højde af 94 cm væk fra forhindringer og – ikke uvæsentligt – via kontrolmålinger forsøgt rettet ind til bedste forbindelsesforhold.
Til de foretagne tcp-målinger via det trådløse netværk blev der via iperf simuleret en ”tcp Window” på 64kB.

Det såkaldte ’Max Segment Size’ blev sat til 1.460 byte, hvilket sikrer en så god udnyttelse af netværket som muligt. På tcp-ethernetmålingerne blev der desuden forsøgt med forskellige ”tcp Window”-størrelser for at vise, hvad det kan bevirke.

Det er i øvrigt forskelligt, hvad diverse operativsystemer anvender af indstillinger på dette punkt.

Windows anvender metoder til løbende at øge ”tcp send Window”. Windows Vista og Windows 7 anvender en nyere metode end tidligere udgaver kaldet ctcp, som dog som standard er deaktiveret på disse to operativsystemer.

Alle målinger blev foretaget i 30 sekunder og gentaget i alt fem gange, hvorefter gennemsnittet af de målte resultater blev noteret som testresultat.

Man skal notere sig, at netværkshastighed er stærkt afhængig af netværkshardwaren, placering og positionering af routeren, indstillinger i operativsystemet, og hvilke datatyper og filstørrelser der bliver overført.

Det kan derfor kræve en del eksperimenter, før resultaterne er optimale.

Testene publiceres løbende i denne uge. Vi samler dem i boksen til højre, efterhånden som de udkommer.