Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Satellite Z30 er vridningsstabil, men man skal blot være opmærksom på, at materialet ved håndledsstøtten er lidt eftergivende, det er dog ikke et problem, da materialet i dette tilfælde skal kunne give sig lidt.
Den bærbare er et af de billigere valg her i testen, en af de medvirkende årsager hertil kan være, at den ikke er udstyret med en touchskærm. Ellers er det ikke fordi, den mangler noget. Det er en af de få i testen med hele tre USB 3.0-porte
Den er udstyret med samme Intel Core i5-processor på 2,2 GHz, som to andre deltagere er det. Den har rigeligt med ram, som det er normalt her i testen, men hukommelsesbåndbredden er den laveste her i testen.
Det ses i CineBench R15-testen, hvor OpenGL-resultatet lider under den manglende båndbredde, det samme synes at gå igen i 3DMark benchmarken, hvor den hænger lidt i bunden.
Selv om den bærbare generelt er lidt efter de andre tilsvarende bærbare eksempelvis PCMark 8 benchmarkene, så er det dog ikke isoleret set en sløv bærbar.
Den er udstyret med en hurtig ssd, der for det første har testens hurtigste søgetid, for det andet har den meget hurtige læsehastigheder og fornuftigt hurtige skrivehastigheder. Den klarer sig således godt i PCMark 8’s storage-test, hvor drevet scorer næstbedst, her beregnes hastigheden ud fra virkelige arbejdsopgaver i diverse programmer.
Når det komme til batterileve-tiden, så er den ikke blandt de bærbare, man kan trække længst batterilevetid ud af, men til gengæld klarer den sig rigtig godt, når belastningen er lidt større. Her er den meget tæt på de allerbedste.
Skærmen har full HD-opløsning, den er tilstrækkelig lysstærk og er kendetegnet ved at være ret modstandsdygtig overfor indfaldende lys.