Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Toshiba Satellite NB10T

Toshiba Satellite NB10T er en god allrounder her i feltet uden særlige svagheder.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne 11,6"-bærbare Windows 8 computer gør måske ikke så meget væsen af sig udaftil. Toshiba Satellite NB10T er som hovedparten her i testen lavet i plastik, her i blandingen sort og gråligt. Den skiller sig ikke specielt ud, hvad kvaliteten angår, selv om chassiset virker en smule mindre vridningsstabilt end eksempelvis hos Lenovo og Asus.

Den grålige plast har et grovmeleret udseeende, der giver god kontrast til det sorte i denne bærbare. Alligevel holder den sig udtryksmæssigt til det mere dæmpede. Det behøves den ellers ikke gøre, skærmen har samme kvaliteter og små mangler som de flester andre her i testen. Dårlige vertikale betragtningsvinkler, men lystærk med fin glød og en god touch-oplevelse.

Det er heller ikke fordi, den mangler kræfter, da den har en ret stærk processor her i feltet, hvilket især skinner igennem i SiSoftware Sandra og også i multimedietesten. Når det kommer til at håndtere video, overbeviser den ikke så meget som visse af modstanderne, ligesom OpenGL grafik ikke lige er sagen. Ikke desto mindre er det en fin lille bærbar, man kan anvende til en række forskellige formål. Harddisken er også med blandt de bedste her i testen hastighedsmæssigt.

Tastaturet er slet ikke så tosset, det har 'fornuftige' taster, når man ser bort fra tabulatortasten, der er alt for lille. Tasterne har en mellemlang vandring med en blød men dog fin tilbagemelding. Touchpad kunne have været større, men den giver god kontrol også over Windows gestures.

Det er en fin bærbar computer, der også har blandt andet USB 3.0, hvilket ikke er en selvfølge her i testen. Den larmer næsten ikke, og så er batterilevetiden nogenlunde rimelig.