Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Toshiba Satellite A665-14N

Det er måske ikke testens allerstærkest ydende bærbare, men den er pænt med på flere områder og lige i hælene på de bedste.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne Satellite A665 fra Toshiba udmærker sig ved at være en af testens mindste deltagere. Det kan være en fordel eller ulempe, alt efter prioriteter. Har man hang til skærme med høj opløsning, skuffer denne bærbare fra Toshiba med sin opløsning på blot 1.366×768 pixels.

Til gengæld er det testens eneste deltager, der tilbyder stereoskopisk 3D via kombinationen af Nvidias 3D Vision-kit, der medfølger, og en 120Hz skærm.

Den virker til gengæld nærmest filigran ved siden af nogle af testens andre deltagere. Helt afgjort til de brugere, der lægger større vægt på at flytte arbejdsstilling ofte end på store højtopløselige skærme.

3D-effekten er, som den er på alle bærbare, der anvender Nvidia 3D Vision, det vil sige, at lidt afhængig fra spil til spil gives en ganske glimrende 3D-fornemmelse i spilmiljøet. Det kan dog i visse situationer minde lidt om teaterkulisser, der er forskudt. Det er ikke Toshibas skyld, men teknologiens grænser.

Skærmen er af glare-typen og flot klar. Designet adskiller sig en anelse fra de andre bærbare ved hverken at være metal eller mat sort/gråt plast. Den virker en anelse mere sprælsk end hovedparten med et diskret semilyst gråt mønstret farvetema. Det er måske ikke testens allerstærkest ydende bærbare, men den er pænt med på flere områder og lige i hælene på de bedste.

Ydelsen er med andre ord god, hjælpesoftware får man som altid ved Toshiba masser af, og så er den ret mobil. Den vejer blot 2,8 kilo og holder ved let brug et rimeligt batteriforbrug. Tastaturet er godt, måske ikke helt så forfinet som hos visse andre, men det virker. Lyden i den bærbare er størrelsen taget i betragtning ikke helt galt afspadseret.