Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hvilket tilbehør skal du købe til din iPad?

Ligesom Apples iPod, har iPad’en skabt grobund for en hel industri af tilbehør. Men hvor det for iPod’en primært har været diverse covers, er der væsentlig mere at vælge imellem til iPad’en. Vi tester lidt af det hele – både de sjove og de mest sublime.

Af Benny Christen Grandahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har ikke haft din iPad længe, før behovet for diverse ekstraudstyr melder sig. For hvordan transporterer du den rundt uden at få ridset skærmen? Og hvad hvis du skal skrive mere end et svar på en mail? – så skal der ligesom et rigtigt tastatur til.

Der er masser af tilbehør – også en masse, som du slet ikke vidste, at du havde behov for! Vi har kigget dybt i tilbehørsjunglen og fundet frem til nogle af de sjoveste, de mest praktiske og de helt sublime, der stort set er uundværlige, når først du har fået dem anskaffet.

En iPad er på en eller anden led en lidt skrøbelig størrelse.

Godt nok er den bygget i aluminium, men da skærmen fylder hele forsiden, er det ekstremt let at få ridset den – og bagsiden tager også meget let imod ridser, så uden et cover til at beskytte din iPad, kommer du ikke langt, før den første ridse indfinder sig – og det er surt!

Tests:

Apple SmartCover

Targus 360° Rotating Case for Apple iPad2

Zazzle iPad covers

En af de mest geniale detaljer ved iPad’en er, at du ikke har brug for en stylus, sådan som vi kender det fra tidlige tiders PDA’er, de første SmartPhones og tavle-pc’er.

I stedet kan du betjene din iPad med det, du har lige ved hånden, nemlig dine fingre.

Men nogle gange er fingrene ikke nøjagtige nok, oftest fordi de er for store i forhold til, hvad der skal trykkes på eller ikke har plads nok på skærmen til f.eks. at skrive bogstaver.

Endelig er der en forholdsvis lille gruppe af mennesker, der har problemer med at få iPad’en til at registrere deres tryk med fingeren, specielt hvis der skal trækkes ting rundt på skærmen – og for dem er en stylus nærmest et must, for at få det optimale udbytte af iPad’en.

Test:

Targus Stylus

Det gav god mening at købe et forstærkersæt til sin iPod eller sin iPhone, men første gang jeg så de to Philips-anlæg vi har testet, må jeg indrømme, at jeg synes ideen om at kunne sætte min iPad i en sådan anordning var noget nær forrykt.

Test:

Philips Fidelio vs. Philips Fidelio Primo

Det indbyggede skærmtastatur på iPad er fint til at besvare mails, skrive webadresser, adgangskoder og mindre tekster i Pages, eller hvad der nu ellers er behov for.

Skal du skrive noget længere end det, eller har du et seriøst ønske om at skifte din bærbare ud med en iPad, så skal du investere i et rigtigt tastatur.

Ligesom alt muligt andet tilbehør findes der et utal af varianter fra et utal af udbydere. Her har vi valgt at se nærmere på ”originalen” fra Apple selv og så Logitechs tastatur, der også kan bruges som case til iPad’en.

Tests:

Apple Keyboard for iPad

Logitech Keyboard for iPad 2