Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

The sound of silence

Corsairs SP2500 har bedagede pc-forbindelsesstik, men er lyden up to date?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når man pakker Cors-airs SP2500 ud, finder man en række forbindelsesstik, som de færreste har set de seneste ti år. Fjernbetjeningen (med kabel) bruger et 15-pin-vga-stik, og selve højttalerne har de 4-pin-atx-stik, der gav strøm til P4-bundkort. Det virker umiddelbart ejendommeligt, men det giver mening – i stedet for at skulle jonglere med specielle stik kan man gå i Elgiganten og købe en erstatning til 30 kroner. Corsair synes, at disse stik i kombination med de parrede kabler er fremragende til at overføre lyden, og de har sandsynligvis ret.

Det virker som en uhøflig gestus over for de mennesker, der bruger tusinder på iltfrie kobberledninger. Vga-stikket giver faktisk også mening: Det kan levere kraft nok til at oplyse fjernbetjeningens farveskærm, og det kan håndtere data, der bliver sendt til og fra enheden.

Det er i fjernbetjeningen, man finder højttalerens mere personlige indstillinger. Selvom vi langt foretrækker separate kontroller til bas og dis-kant frem for 1980’er-agtige equalizere og programindstillinger, har SP2500 en trumf i ærmet med sin nattetilstand.

Den reducerer de høje og lave frekvenser, således at man kan spille spil og se film ud på de små timer uden at forstyrre lydfølsomme naboer og søvnløse partnere. Enhver spiller, der har været nødt til at iføre sig et par svedige hovedtelefoner sent om natten, ved, hvor stor en befrielse det er.

Der er meget godt at sige om lydkvaliteten. Lyden er klar og veldefineret, og den kraftige subwoofer håndterer bassen fint uden at stå af ved høj lydstyrke. Spillerne vil sætte pris på en fps-indstilling, der sammen med nattetilstanden gør det meget nemmere at afdække den vigtige beskydning fra fjenden. Film og musik bliver afrundet, og højttalerne er alsidige, selv ved høj lydstyrke. Den eneste ulempe er en svag hvæsen ved høj lydstyrke, selv når der ikke er tilsluttet noget input.