Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: ZyXEL Armor Z1

Her får du fine features til en fornuftig pris.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Zyxel Armor Z1 router er imposant at skue, ikke nok med at den fylder en del i overflade areal, men den tårner sig nærmest op bagtil. Der er her tale om en AC2350-router, hvorfor den i teorien burde kunne få problemer med at følge med routerne fra TP-Link og Netgear, når det kommer til hastighederne på 2,4 GHz frekvensbåndet.

Armor Z1 har da således også testens samlet set dårligste hastigheder over 2,4 GHz frekvensbåndet, hvor især hastigheden i position 1 har overrasket negativt. Jo længere væk Wi-Fi-adapteren er fra routeren, jo bedre klarer denne router sig op mod de andre to routere. Den kan følge med på 2,4 Ghz frekvensbåndet, men i position 3 er de tre dårligste nemlig praktisk talt lige hurtige til at overføre data.

Armor Z1 er heldigvis meget hurtigere på 5 GHz frekvensbåndet, hvor den gør en ganske god figur. Den kan ikke helt levere samme voldsomme hastigheder over kort afstand, som to af routerne her i testen kan. Til gengæld er det den router i testen, der procentvis sætter mindst til gennem trappeopgangen.

Erfaringerne med samtidig streaming på 5 GHz frekvensbåndet er lidt blandede, i to omgange er der enten ikke sket nogen hastighedsnedsættelse, men hastighedsnedsættelsen var markant netop gennem i position 2.

Meget stor router der samtidig fylder meget bagtil højdemæssigt, ydelsen følger desværre ikke helt det imposante ydre. Meget stor router der samtidig fylder meget bagtil højdemæssigt, ydelsen følger desværre ikke helt det imposante ydre.

Routeren har til gengæld et punkt, hvor den klarer sig godt, og det er, når det kommer til jitter, hvor den har ret gode værdier over hele linjen.

Armor Z1 er måske ikke testens vildeste router, specielt på grund af ydelsen over 2,4 GHz frekvensbåndet, men det er stadig en kapabel router.

Når det komme til brugergrænsefladen, starter Zyxels brugergrænseflade op i en på absolut minimalistik men overskuelig side. Vil man dybere i systemet, skal man til de avancerede indstillinger, disse er også overskuelige.