Test: Yamaha WX-030

Test: Yamaha WX-030

Luksus i stereo

Uanset, om det er multirum eller stereo, leverer Yamaha fin lyd. Men prisen er også høj

Yamaha-sættet stikker lidt af prismæssigt i forhold til de øvrige højttalere i testen, og som stereosæt er det en investering, hvor du kan få mange andre gode højttalere. Ikke mindst testvinderen Scansonic eller næsten to sæt af testens bedste køb fra Blue Aura. Men hvor de to nævnte sæt er aktive højttalere, der skal tilsluttes indbyrdes, er Yamaha selvstændige streaminghøjttalere, du kan bruge som stereosæt eller solo. Ganske som Denon og Sonos tilbyder det.

Yamaha er fysisk større end de to, og det høres straks, du slipper lyd igennem: Den spredes godt ud i rummet, og du kan derfor selv på ret stor afstand fra de to højttalere opleve en god stereoeffekt. Lydbilledet er større end hos både Blue Aura og Denon, men det er ikke bedre, bare med et andet klangbillede.

Appen til opsætningen er uhyre enkel, og du kan endda tilføje et billede til det sæt eller den enkelthøjttaler, du benytter. Det gør det lettere at huske den enkelte højttalers placering i appen, hvis du har mange højttalere.

Vi havde lidt problemer med at få de to højttalere til at køre som stereosæt, selvom appen automatisk spørger, om du vil køre højre/venstre, når du sætter dem op første gang. Herefter går det let, og MusicCast applikationen til både iOS og Android er utrolig let at have med at gøre.

Testens dyreste sæt er fint bygget, men prisen er lige høj nok til at sikre  en anbefaling.

Yamaha WX-030

Kan du ikke lige finde din smartphone kan du styre de mest brugte indstillinger med touchknapper på toppen af kabinettet.

Yamaha WX-030
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris

High Fidelity mener:

Fin lyd og app til styring, men prisen er lige til den tunge ende.

Pris: 4570 kroner

3
Brugerbedømmelse 0 (0 stemmer)
Sender

Del denne