Test: Yamaha PDX-B11

Test: Yamaha PDX-B11

Ren partymaskine

Størrelse har betydning. I hvert fald når det handler om højttalere. For store højttalere og kabinet med volumen kan bedre sikre god lyd og højere lydstyrke end mere kompakte højttalere. Det er almindelig fysik, og selvom producenterne er nok så gode til at få et solidt lydbillede ud af små højttalere, så kan man altså nå langt, hvis man har mere plads.

Det er denne Yamaha et godt eksempel på. For selvom den er testens suverænt billigste, så er det også den, der kan spille højest af alle. Og ikke kun højt – den hæderkronede lydproducent formår også at levere et fint lydbillede fra højttaleren, der er lige til at hanke op i og tage med ud på plænen, når der skal festes om sommeren. Stil den på gulvet eller i en reol og fyr op, så vil Yamaha kvittere med et dynamisk og alligevel homogent lydbillede. Bassen er dog ikke så slagkraftig og dyb, som vi kunne ønske os fra så stort et kabinet.

Der er bestemt ikke så mange lydfinesser som fra Onkyos og Libratones testdeltagere, men der er slet ingen tvivl om, at Yamaha løber med prisen for testens Bedste Køb.

Yamahas prisbasker kører på almindelige, ikke-genopladelige batterier.

Yamahas prisbasker kører på almindelige, ikke-genopladelige batterier.

Yamaha PDX-B11
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris

Resume

Pris: 1098 kroner

3
Brugerbedømmelse 0 (0 stemmer)
Sender

Del denne