Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Her følger disken med

WD My Cloud 3TB er oplagt, hvis du har brug for en enkel netværksharddisk med masser af plads.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne WD er en mere traditionel netværksharddisk end testkonkurrenterne, og den har ikke helt samme mængde funktioner. Til gengæld er den supernem at sætte op, du skal ikke tænke på at købe en separat disk. Der følger en kæmpe 3 TB-disk med.

Du opdeler disken i grupper efter det behov hvert familie-medlem har. Som de fleste øvrige NAS’er på markedet kan du også tilgå den, selvom du ikke har adgang til hjemmets Wi-Fi-net. I teorien kan du få adgang til dine filer hvor som helst på kloden, blot du har adgang til netværk og både NAS og router er tændt derhjemme. Desuden er det nemt at tilgå alt indholdet, selvom du benytter smartphone og/eller tablet. Du skal blot installere en app.

Der er medfølger også en lille programpakke med brugbar funktionalitet, men som udgangspunkt er her tale om en standard-NAS med få funktioner, og her klarer den sig godt. Ikke mindst prisen inklusive disk er meget attraktiv. Det, sammenholdt med at WD erfaringsmæssigt leverer meget høj og stabil kvalitet, betyder, at WD My Cloud er et særdeles godt køb.