Test: Walkman til hi-fi-hovederne

Test: Walkman til hi-fi-hovederne

Sonys sejlivede Walkman gør comeback som en hundedyr musikafspiller til hi-fi-hoveder, der vil lytte til højopløste musikfiler på farten. Men giver sådan en afspiller overhovedet mening i musikstreamingens tidsalder?

Walkman’en er ikke lige sådan til at slå ihjel. Efter 80’ernes kasetteafspillere muterede den til en transportabel cd-afspiller for senere at svinde ind til et stykke software i Sonys smartphones.
Nu er den tilbage i fysisk form som en bærbar musikafspiller til musikentusiasten, der ikke kan affinde sig med streamingstjenesternes underlødige lydkvalitet.  

Høj lydkvalitet
Den nye Walkmans trumfkort er, at den kan afspille musik i en kvalitet, der overgår ikke bare streamingstjenesternes komprimerede mp3-lyd men også den gode gamle cd.
Afspilleren går således ind under kategorien af hi-res-produkter, som Sony har slået sig stort op på de seneste år. Produkter der alle har det tilfælles, at de kan spille lyd i høj opløsning.
Lyd i denne kvalitet kommer typisk i formater som FLAC, DSD og ALAC, der alle understøttes af Walkman’en, ligesom MP3, WMA, AAC og andre komprimerede formater også kan afspilles.
Musikken overføres på gammeldags manér fra computeren.  Der er 128 GB internt lager til rådighed, og kapaciteten kan udvides med microSD-kort. Det kan hurtigt blive en nødvendighed, hvis du overfører musik i høj opløsning. Et album med musik i 24-bit, 96 kHz, som er minimums-kriteriet for  ”hi-res” kan snildt fylde 1,5-2 GB.

Lang batteritid
Afspilleren er virkelig velbygget og solid, måske lige bortset fra displayet, som let får småridser. Du styrer det hele via fysiske knapper, og selvom det ærlig talt føles lidt som at bevæge sig 10-15 år tilbage i tiden, vænner man sig hurtigt til det.

Batterilevetiden er heldigvis også som før de moderne touchstyrede apparaters tid. Musikken kører let et par døgn, før Walkman’en går død.
Hovedtelefoner tilsluttes analogt i den guldbelagte indgang eller trådløst vis Bluetooth og NFC.

Juster lyden
Det vigtigste er selvfølgelig lydkvaliteten. Den kan man ikke klage over. Sony har brugt kvalitetskomponenter og propfyldt afspilleren med egenudviklet teknologi til at optimere lyden.
Det er muligt at opskalere komprimerede filer, så de lyder af ”hi-res”, og du kan justere EQ samt give lyden surroundeffekt m.m. Clear Audio + optimerer på alle parametrer med et enkelt tryk, men indstillingen skal bruges varsomt – i nogle tilfælde kan den give fine resultater, i andre tilfælde det stik modsatte. Generelt fungerede det bedst selv at eksperimentere sig frem til de rette indstillinger.

Vi kan ikke prale af at kunne skelne nuancerne, når vi bevæger os meget over 24-bit, 44 kHz. Men det er da også væsentligt over, hvad streamingtjenesterne tilbyder, så i den kontekst får man valuta for pengene.

Del denne