Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Spotify

Søgbarheden i Spotify's katalog på 30 millioner spor er i særklasse, og det føles mere fællesskabs-orienteret end hos andre tjenester.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sektionen ”Browse” er pakket med menneskestyrede og populære brugerdelte afspilningslister med titler som ”Sommer Hits: 2015” og ”90s Grunge Faves” Spotify har sektioner for ”Genres & Moods” og ”New Releases”, mens den ugentligt opdaterede ”Release Radar”-funktion rummer ny musik fra kunstnere, der allerede findes i en brugers bibliotek. I sektionen ”Discover Weekly” findes nye numre baseret på mere generelle lyttevaner.

Også appen (Windows Phone/Android/iOS) har en sort flade og et sidepanel med menuer og faner til at udforske downloadede sange og albummer. Mærkelig nok er det kun i appen, du kan downloade numre til lytning offline, men hvis din pc som regel er forbundet til internettet, bliver det næppe et problem.

Spotify Premium kan prøves 30 dage gratis, men kan du leve med reklamer, er der også en konstant gratis version.