Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Philips BDM3490UC

Vi sætter stor pris på Philips’ skærme, lige fra producentens kostbare ultrabrede skærm til 4K-giganten på 40 tommer. Men når man stiller den buede 21:9-skærm, Philips BDM3490UC, op mod Acer-skærmen, kan der kun være tale om én vinder.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Umiddelbart ser der ikke ud til at være stor forskel. De rummer begge ips-skærme og er bygget med en bue, der er beskeden nok til ikke at lade forvrængede refleksioner forstyrre skærmbilledet.

Men den ekstra refresh hos Acer giver en føring, og skærmen har også et smartere design. Philips’ lille joystickagtige styring var glimrende, hvis den var mere intuitiv. Men der sker intet, når man trykker på den, og et svip til højre er en bekræftelsesgestus.

Vi bemærkede også lidt inputforsinkelse. Den vil næppe have stor indflydelse på oplevelsen, men når man tester side om side, kan man se en lille forsinkelse. Som Acer-skærmen er Philips’ ips-skærm ikke helt suveræn i sorte felter, men farver og kontrast er fremragende. Vi kunne dog i siderne se lidt ips-bleed, der genererede variationer i skærmens yderste hjørner. Hvis Philips-skærmen var markant billigere end konkurrenten fra Acer, ville vi anbefale den som en god ultrabred skærm, men som landet ligger, gør prisen, at den taber til Acer.