Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Microsoft Surface Pro 4

 .

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er nu ikke fordi, at den ikke klarer sig godt som tablet, men det er selvfølgelig et ekstra plus, at man ved tilkøb af et tastatur ligeledes har en bærbar pc.

Surface Pro 4 er udstyret med en virkelig skøn og lysstærk skærm, der er god til at gengive farver og samtidig har en flot detaljerigdom.

På grund af 3:2 formfaktoren føles tabletten ikke så voldsom at sidde med som tablet, selvom den naturligvis er noget tung i forhold til en traditionel tablet.

Den integrerede fod, der kan trækkes frem, giver endnu større fleksibilitet i rollen som tablet i hjemmet eller på farten. En andet glimrende ting ved Surface Pro 4 er den medleverede Surface Pen, der faktisk gør et glimrende job i forbindelse med kreative udfoldelser.

Den testede udgave af Surface Pro 4 er udstyret med en Intel Core i5-processor, hvilket er mere end rigeligt til at sikre en god og flydende brugeroplevelse.

Apropos flydende så fungerer touch på skærmen helt uden gnidninger, og den meget hurtige pci-e ssd er med til at sikre en gennemgående responsiv brugeroplevelse, der mærkes overalt.

Størrelsen har også en fordel, for mens der ikke er nogen tvivl om, at IOS- og Android-enheder i hvert fald endnu kan vælge mellem langt flere apps, så lægger de 12,3" op til, at man lettere kan anvende almindelige Windows-programmer i forhold til en
10"- tablet.

At man kan forvandle Surface Pro 4 til en fuld funktionsdygtig Windows bærbar, med alt hvad det indebærer, ved at tilslutte et tastatur, er bare et plus.

Den er ikke blandt de billigste måder at anskaffe sig hverken en tablet eller en bærbar på, det er næsten det eneste rigtigt svage punkt ved denne enhed, der balancerer ganske godt mellem to verdener.

Lydkvaliteten er også bedre end hos de fleste tablets. 

Microsoft Surface Pro 4 Primært tænkt som en bærbar, hvortil man kan købe et par specielt udviklede tastaturer. Men vi har valgt at se på mulighederne som tablet, da tastaturet alligevel er et tilkøb.