Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Lækker – men dyr og lidt langsom

Den nyeste variant af Microsoft Surface 4 Pro er en lækker, men ret kostbar sag.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er nu i gang med fjerde generation af Microsofts Surface – de lækre tablets, der via tilkøb af tastatur kan forvandles til en bærbar pc. Og den nyeste variant er endnu mere lækker end forgængerne. Men prisen i forhold til ydelsen er stadig høj – trods prisnedsættelser sammenlignet med tidligere varianter.

Du kan klappe den nederste del af bagsidens metaloverflade ud, så den fungerer som støttefod. Her står skærmdelen solidt, og du kan nyde skærmen med den meget høje opløsning. Den er en fornøjelse at arbejde på – ikke mindst med billeder.

Tastaturet følger ikke med, men skal tilkøbes for små 1000 kroner. Så skal Surface forvandles til en bærbar computer, bliver prisen rigelig høj. Ikke mindst, når du tager bestykningen og den trods alt begrænsede ydelse med i ligningen. I vores hastighedstest er Surface testens langsomste Windows-maskine.

Tastaturet fungerer fint. Det er næsten på højde med et ægte, indbygget tastatur, og når det er klikket på, er det vinklet, så du får en god skrivestilling.

Surface Pro 4 er en specialitet, der måske har lidt svært ved at finde sin rolle. Men finish og materialekvalitet er i den meget høje ende, så hvis penge ikke er nogen udfordring i dit liv, og du har brug for en fiks Windows-tablet med notebook-potentiale, skal du ikke afskrive Microsofts prestigemaskine.