Test: HP Pavillion Gaming 15-ak002no, bedst egnet til bred underholdning

Test: HP Pavillion Gaming 15-ak002no, bedst egnet til bred underholdning

Pris og performance gør HP’s gaming-pc til en både/og-løsning, der er bedst til multimedier

På mange måder minder HP Pavilion Gaming 15-ak002no om testen Dell, men HP’en er en rendyrket gamingmaskine og ligger i vores målinger mindst et niveau over Dell. Men sammenligner man med de øvrige testdeltagere, falder pc’en lidt bagud, når det handler om ren gaming – også langt efter den fremragende maskine fra Lenovo, der koster det samme.

Isoleret set er HP’en en fin maskine. Den kører de fleste spil ret godt og glidende, og det er svært at se med det blotte øje, at frameraten er på 37 billeder i sekundet (hvor testens bedste er oppe omkring de 50). Men når der er mange grafiske detaljer, som skal opdateres hele tiden, begynder HP’en at hakke i det lidt tidligere end testkonkurrenterne.

Den er ellers fint bygget med en lækker sort overflade, og når du lukker skærmen op, er der grønt baggrundslys og nærmest en form for ”alien skin”-overflade rundt om touchpad’en.

B&O laver nu lyd til HP’s bærbare, og det høres. Der kommer en meget klar og homogen lyd fra højttalerne og – endnu bedre – når du tilslutter større, eksterne højttalere. HP er ikke den mest slagkraftige lydmæssigt, men alligevel bedst i testen på dette punkt, da de små højttalere klinger rigtig godt, markant bedre, end vi er vant til med bærbare pc’er. Det vil du især nyde, når du ser film eller oplever anden underholdning. HP’en er lige så meget en multimediebærbar som en ren gamingcomputer.

En sjov måde at sende et gamingsignal på: Overfladen minder om en ”alien” med grønspættet hud.

En sjov måde at sende et gamingsignal på: Overfladen minder om en ”alien” med grønspættet hud.

Vægten er i den lave ende, og dimensionerne betyder, at computeren er nem at have med på farten. En helt igennem velfungerende maskine, hvis eneste og væsentlige problem er, at konkurrenterne giver bedre valuta for pengene.

HP Pavillion Gaming 15-ak002no
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris

Datatid TechLife mener:

Velfungerende, men har det hårdt i dette testfelt.

Pris: 8999 kroner

4
Brugerbedømmelse 0 (0 stemmer)
Sender

Del denne