Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Overclock til en underclock?

Corsair 16 GB Vengeance LPX  3.200 MHz.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu kommer vi til højdepunktet af det, som Corsair kan levere – det er inden for disse 3.200 MT/sek. Vengeance LPX'er, at vi finder toppen af forbruger-ddr4-teknologi. Dette hukommelsessæt omfatter luftkøler og vanvittige XMP-indstillinger, det smider JEDEC-standarderne ud af vinduet, det skruer den generelle spænding op til 1,35 V, og hukommelsens overførselsrate er gået lige fra 2.133 til 3.200 MT/sek. Men så enkelt er det alligevel ikke.

For at kunne overskride grænsen på 2.800 MT/sek. skal hukommelsesproducenterne ind og rode med basis-clockfrekvensen. I et Z170-chipsæt er det ikke så indviklet, idet hukommelsens frekvens adskiller sig fra cpu'en. Dette er imidlertid et quadchannel-sæt, der er beregnet til at arbejde på X99-platformen, som ikke har så robust og dynamisk en hukommelsescontroller. De XMP-indstillinger, der kræves for at nå op på 3.200 MT/s, ændrer basisfrekvensen fra 100 til 120 MHz. Det i7-5820K, vi bruger i vores testarbejde, rækker fra en frekvens på 3,3 GHz og op til 3,96 GHz. Man konstaterer ofte, at systemet går ned i frekvens, mens det prøver at boote, og man må derfor selv overclocke det tilbage til standardfrekvensen, mens hukommelsen bliver på 3.200 MHz, og vi kunne ikke komme højere end blot 2,8 GHz.