Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Asus Z170i Pro Gaming

Dette bundkort sigter på at glæde to grupper: Dem, der ønsker et billigt Z170-bundkort, og dem, der vil vride alle Skylakes funktioner ind i ITX. Og det er lykkedes beundringsværdigt med meget få problemer.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

2016 er ITX-kabinettes år. Se blot på dette bundkort – der er ingen grund til, at man ikke skulle supplere med en 5 GHz-clocket Core i7, der er clocket til 5 GHz, 32 GB 3.000 MT/sek.-ddr4, AMD’s R9 Fury X, et Samsung 950 Pro 512 GB og et separat RAID 0-array.

Hvad leverer dette 6,7”-kort? Man får standard 8-pin og 24-pin, en solid overclocking-VRM-løsning, support til ddr4 ved 4.000 MT/sek., fire 6 Gb/sek.-porte (SATA), en SATA Express-port, dualband-Wi-Fi og Bluetooth 4.1. Læg hertil et væld af fine audio-kapacitorer, DAC og hovedtelefonforstærker.

Det mest interessante ved dette lillebitte bundkort er imidlertid dets M.2-slot. Plads er altid en kostbar vare i et ITX-system, og man må uvægerlig ofre noget, og det er som regel M.2. Heldigvis er Asus uenig og har placeret M.2-slottet på undersiden af kortet. Her er det ude af syne og køligere, end det ville være ovenpå. Således kan ITX-entusiaster – jo, de findes sandelig – nyde de pci-e-hastigheder, som vi alle elsker.

Når det gælder ydelsen, er billedet det samme over hele linjen. CineBench viste et lille dyk i standardydelsen her, men det kunne alligevel slå et par af de barske konkurrenter i Tech ARP’s x264-benchmark. Det, der for alvor slog benene væk under os, var dets håndtering af overclocking. Med et hurtigt og nemt spring op til 1,41 V klarede Z170i Pro Gaming uden problemer det, der næsten er blevet vores standard for 4,9 GHz på vores i7-6700K.