Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: ASRock Fatal1ty B150 Gaming K4/D3

Vi forstår ikke ASRocks valg af navne. Fatal-et-ty? Hvad betyder det? Til gengæld er det et mærke, der gerne bliver hyldet som gamerens foretrukne bundkort fra netop dette firma. Men hvordan klarer det sig sammen med Skylake og B150-chipsættet?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man vil bemærke, at denne model er bagudkompatibel med den aldrende, men driftssikre ddr3-standard. Hvis man vælger denne løsning, mister man naturligvis den ekstra båndbredde, lavere spænding og højere kapacitet hos ddr4.

Hvis vi ser bort fra det, er dette bundkort en anelse fattigt på funktioner. Der er i alt seks 6 Gb/sek.-porte (SATA), support til ddr3 ved 1.866 MT/sek., Killer LAN og en fancy audioløsning, men det er også det. Kortet virker som en neddroslet version af B150’s mere raffinerede Z170-bror. Selv dets M.2-slot bærer præg af, hvor det skulle loddes fast.

Hvad ydelsen angår, har B150-chipsættet meget begrænsede muligheder for overclocking. For “begrænsede”, læs ingen. Der er heller ikke support til XMP-profiler. Bortset fra det fungerer det, som man kan forvente. Det adskiller sig kun meget lidt fra de øvrige testresultater, bortset fra de overclockede benchmarks og hukommelsesbåndbredde. Det er også værd at bemærke, at skønt det fremgår af BIOS, at Intels Turbo-teknologi er til rådighed, så vi aldrig vores Core i7-6700K komme op på 4 GHz, sammenlignet med dets maksimun på 4,2 GHz.

Hvis man kun er interesseret i en lille opgradering til et Core i5-6600 med en bedre audioløsning og support til tovejs-Crossfire/SLI, er dette kort ideelt. Men hvis man stadig er på Devils Canyon, Haswell, eller sågar Ivy Bridge, får man ikke meget mere ud af det. Lidt ekstra USB-support og en opgradering til 8 x pci-e 3.0-lanes i forhold til Z97’s 8 x pci-e 2.0-lanes, er alt, hvad man får.