Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Ældre model med god effekt

Selvom denne Denon DA-10 ikke er helt ny på markedet, håndterer den både 32-bit og 192 kHz sampling.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den opskalerer endda lyden til denne standard. Vi noterer også en lækker volumenknap, som endda er kapslet ind, så du ikke ufrivilligt kommer til at skrue op eller ned. Du kan indstille enheden til ”Fixed output”, så lydniveauet justeres alene fra din smartphone.

Den lidt tykke enhed har knapper på siden, hvor du for eksempel kan indstille, om den skal oplade din smartphone. Her står også iPhone/iPod, da det er disse enheder, den primært er bygget til, men den fungerer også med Android-enheder og pc’er.

Straks du skifter til enheden, hører du, at lyden har fået flere detaljer og mere dynamik, og at der i det hele taget er den ”sound”, som vi vældig godt kan lide. Den har ikke de mikro-nuancer og den flot definerede mellemtone/bas, som Peachtree kan prale med, men forskellen med og uden DA-10 er ganske enkelt enorm.