Teknologi giver nyt liv til danske museer

Teknologi giver nyt liv til danske museer

Panasonic har kastet sig over et nyt forretningsområde, nemlig interaktive projektorinstallationer på museer over hele Europa. I Danmark er foreløbig tre museer gået den interaktive vej, og selv om det er en kostbar investering, giver det plus på bundlinjen – de besøgende elsker den interaktive museumsoplevelse

Det kan godt være, Grauballemanden gennem årene har været et af de største trækplastre for Moesgaard Museum lidt uden for Århus. Det er han så ikke længere, for i en interaktiv og digital tidsalder skal der mere end et rynket mosefund til at trække besøgende gennem tælleapparaterne.

Især hvis man både ønsker at fange et yngre publikum og ikke mindst øge besøgstallet – for på trods af nationalklenodiernes kulturhistoriske værdi, er et museum jo i sidste ende også en forretning, der skal løbe rundt.

Se også:  Test: Billede på 120 tommer lige fra hånden

Grauballemanden ligger stadig – trofast som han altid har gjort – og lader sig beskue i sin montre, men i dag har han fået konkurrence af et interaktivt museumsmiljø, der blandt andet tæller 67 professionelle laserprojektorer fra Panasonic.

De er installeret i de museumsafsnit, der fortæller menneskehedens historie fra stenalder over jernalder til bronzealder og vikingetid, og senere åbnes ligeledes et interaktivt afsnit for middelalderen. Tiden for blankpudsede montrer og sirligt skrevne skilte er slut.

Skarpretteren Th. Sejstrup gør klar til at lade den 5 kilo tunge økse lande på Jens Nielsens nakke og skille hovedet fra kroppen. Skyggespillet i Fængselsmuseet i Horsens er klart med til at gøre museumsoplevelsen mere intensiv.

Tidobling af besøgstallet

Det nye Moesgaard Museum slog dørene op i oktober 2014. I alt dækker museet, der er tegnet af arkitekt Henning Larsen, 15.500 kvadratmeter. De samlede omkostninger til byggeri og indretning løber op i næsten 400 millioner kroner, men meget tyder på, at investeringen har været fornuftig.

Se også:  Test: Her er underholdningen sikret

Alene den første måned efter åbningen gik mere end 50.000 mennesker gennem dørene til museet, hvilket var flere end der på et helt år besøgte museet i de tidligere lokaler. Så med et årligt besøgstal på mere end en halv million gæster har investeringen i interaktivitet været en god idé.

Det samme har det været for Fængselsmuseet i Horsens, som efter at have været statsfængsel fra åbningen i 1853 til lukningen i 2006 konverterede til museum i 2012. Uden personale og fanger er der imidlertid blot tale om en gammel bygning højt placeret på en bakketop med udsigt over Horsens.

Godt nok er det en usædvanlig bygning, der med tremmegitre og solide celledøre har en speciel historie at fortælle – men uden de mennesker, der reelt udgjorde dagliglivet i det nu lukkede fængsel, er det trods alt noget af en udfordring at fange de besøgendes interesse.

Det er en forbløffende enkel, men effektiv effekt, når skyggerne ledsaget af lydkulisser fra hverdagen i fængslet bevæger sig rundt i gangene. Især fordi det er tidligere fanger og indsatte i Horsens Statsfængsel, der agerer.

Del denne