Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

TDC gør klar til 1.000 Mbit/s

Med en ny teknologi er TDC Group klar til at give 1,3 millioner
danske husstande bredbåndshastigheder på helt op til 1.000 Mbit/s. Til
sammenligning er den gennemsnitlige bredbåndshastighed i en dansk
husstand i dag ca. 30 Mbit/s.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Opgraderingen til den nye teknologi, med den tekniske betegnelse Docsis 3.1, begynder i starten af 2016 og er efter planen afsluttet inden udgangen af 2017. Dermed vil alle danske husstande med adgang til TDC Groups coax-net – ofte kaldet YouSee-nettet eller kabelnettet – kunne få glæde af den nye teknologi og de ekstremt høje bredbåndshastigheder. Dermed bliver TDC-ejede YouSee med stor sandsynlighed den første kabeloperatør i Europa, der konsekvent ruller Docsis 3.1-standarden ud i hele sit coax-net.

Allerede i dag har 1,3 millioner husstande adgang til YouSee-nettet.
”Med Docsis 3.1 og 1.000 megabit per sekund forventer vi at dække danskernes behov for bredbånd rigeligt frem til de første år af 2020’erne.

Men teknologien udvikler sig også løbende,” siger koncerndirektør Peter Schleidt, der har ansvaret for TDC Groups samlede netværk.

Stor investering for TDC – lille investering for samfundet

Med et så stort løft for så mange og på så kort tid, er der tale om det absolut største enkeltbidrag til Folketingets målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til 100 Mbit/s bredbånd.

”Den gode nyhed er, at 1,3 mio. danske husstande kan få alt det internet, de har behov for, uden der skal graves kabler ind til hver eneste husstand. Resultatet er det samme, men besparelsen på gravearbejdet er mange milliarder kroner. Så selvom det er et stort projekt og en stor investering for TDC Group, så er det samfundsmæssigt en utrolig billig investering,” siger Peter Schleidt.

Med udrulningsplanen for Docsis 3.1 vil halvdelen af alle danske husstande allerede tre år tidligere end Folketingets målsætning have adgang til den ti-dobbelte hastighed.

YouSee lancerede bredbånd via coax-nettet i efteråret 2000 med et tilbud om en 70 kbit/s (0,07 Mbit/s) forbindelse. Siden er hastigheden gradvist sat op i forbindelse med udbygning af ny hardware og nye tekniske standarder.

Den nuværende, Docsis 3.0, kom til i 2010 og afløses altså af 3.1 fra 2016.
TDC Group er Skandinaviens foretrukne udbyder af kommunikationsløsninger og home entertainment. Døgnet rundt sikrer koncernen millioner af skandinaviske husstande hurtig og let adgang til musik, tv og film på alle platforme, når som helst og hvor som helst. TDC Group ejer og driver fiber-, kobber-, coax- og mobilnet og er med sit pan-nordiske netværk den vigtigste udbyder af avancerede netværksløsninger til både store og små virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere