Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

TDC først med tale på 4G

Som det første teleselskab i Danmark har TDC netop gennemført det første succesfulde taleopkald på 4G-teknologien. Dermed er der taget et stort skridt i retning af fremtidens mobiltelefoni, der bl.a. giver bedre kvalitet og mere fleksible mobilsamtaler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Allerede på kort sigt åbner VoLTE-teknologien for helt nye mobiloplevelser, som kunderne ikke er vant til i dag. Opkald etableres øjeblikkeligt, og telefonens dataforbindelse vil fx ikke blive påvirket, mens kunden fører en samtale. Den øgede kapacitet giver også nye muligheder for fx at gennemføre mere fleksible videokonferencer end i dag – og med langt flere deltagere,” fortæller TDC’s teknologidirektør, Kim Søgård.

”TDC forudser et skifte i vores måde at føre mobilsamtaler på. Allerede i nær fremtid bliver det helt naturligt at udveksle fx filer, præsentationer, billeder eller noget fjerde under en samtale eller konference,” siger han og uddyber:

”Den almindelige samtale, som vi kender den, vil selvfølgelig ikke forsvinde. Men muligheden for indbyrdes interaktion via nettet eller at skifte mellem telefon, tablet eller computer uden at afbryde samtalen hører ikke til en fjern fremtid. Og med kapaciteten i VoLTE er det svært at se, hvad der skulle begrænse mulighederne.”

I fagsprog kaldes denne nye taleteknologi for VoLTE, der er en sammentrækning af Voice over LTE, hvor LTE igen er fagtermen for 4G, der er fjerde generation mobilnetværk.

Landsdækkende 4G-dækning nødvendig

En betingelse for, at danske mobilkunder kan få glæde af VoLTE-teknologien er, at der er 4G-dækning. Derfor er timingen i TDC’s arbejde med VoLTE da heller ikke tilfældig. TDC er nemlig lige nu ved at afslutte udrulningen af Danmarks eneste landsdækkende 4G-netværk.

”Med 4G-dækning til 99,5 pct. af alle danskere, kan TDC tilbyde VoLTE til praktisk talt alle allerede fra den kommercielle lanceringsdato,” forklarer Kim Søgård med henvisning til, at TDC siden 1. marts i år har været gang med den mest omfattende opgradering af et mobilnetværk ikke bare i Danmark, men i hele Europa nogensinde.

En anden væsentlig fordel ved VoLTE er, at teknologien understøtter TDC’s langtrækkende 4G-frekvenser på 800 MHz. Udover en høj indtrængningsevne i fx bygninger betyder det også, at teknologien allerede fra Dag 1 er tilgængelig i hele landet i modsætning til de ældre tale-teknologier 2G og 3G, hvor dækningen i henholdsvis 90’erne og 00’erne i startfasen var forbeholdt de større byer.

Fakta om VoLTE:

Her og nu:
Prioriteret tale – modsat nuværende app-baserede datasamtaler (VoIP)
Opkald med øjeblikkelig forbindelse
Minimal forsinkelse (~100 ms) giver bedre lyd
HD voice kompatibelt med 3G
Videokald, med start/stop under samtale
Fuld 4G datahastighed under samtale
Konferencekald med mange brugere

På sigt:
Telefonbog med modtagers tilgængelighed, overfør filer, skærmbillede
Chat/gruppechat, videokonference
Et nummer med mulighed for at flytte samtaler mellem enheder
Sammensmeltning med multimedia i hjemmet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere