Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Et trådløst headset er en fordel i mange situationer, hvor man ikke har hænderne fri til at holde mobilen, eller hvor man kommunikerer over nettet via sin tablet eller computer.
Plantronics Voyager Legend UC kan bruges sammen med både softphone (for eksempel Skype), fastnettelefon, mobiltelefon, smartphone og tablet. Samtidig opdaterer den automatisk din tilstedeværelse på for eksempel Microsoft Lync, så dine kolleger kan se, om du er ledig eller ej.
Med Smart Sensor-teknologi forstår dette headset, hvordan og hvornår du vil tale. – Det reagerer automatisk, når du tager det på, så du hurtigt kan modtage opkald uden et klik. Den præcisionstunede trevejs-mikrofon lukker al støj og vind ude, og når du trykker på stemmestyringstasten, får du information om blandt andet batteriniveau og forbindelsesstatus. Der medfølger desuden en opladerstand til skrivebordet.
Voyager Legend UC er i handlen til januar og kommer til at koste 1.623 kroner.