Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Tastaturet er tyndt og let, hvilket gør det nemt at putte i din pung, strandtaske eller jakkelomme uden at optage værdifuld plads eller tilføre unødvendig vægt. Logitech Keys-To-Go er pakket ind i et vandafvisende FabricSkin cover, der beskytter tastaturet mod spild og snavs, og det nemt kan tørres af med en klud. Desuden er tastaturet holdbart nok til en række forskellige situationer – både indendørs og udendørs.
Selvom det er utroligt tyndt, har Logitech Keys-To-Go velplacerede taster, der sikrer en komfortabel skriveoplevelse, og er udstyret med en række af Android- og Windows-genvejstaster for øget bekvemmelighed og produktivitet. Denne version til Android og Windows indeholder også en bærbar stander, der gør det nemt at skrive på en smartphone. Den bærbare stander sættes fast til tastaturet og holder din smartphone i oprejst position.
“Vi introducerede først Logitech Keys-To-Go til iPad®, og tastaturet blev hurtigt en favorit blandt forbrugerne," siger Michele Hermann, vice president of mobility hos Logitech. ”Vi er begejstrede for, at vi nu kan bringe den samme bevægelighed og tasteoplevelse til Android- og Windows-enheder, uanset om det er til din tablet, phablet eller smartphone. Logitech Keys-To-Go kan tages med overalt takket være det tynde og lette design, og det sikrer den behagelige tasteoplevelse, du forventer fra et Logitech-tastatur. Det er den perfekte partner til din enhed.”
Logitech Keys-To-Go er tilgængelig for Android platforme 4.1 eller højere og Windows 7 eller højere. Det forventes at være tilgængeligt i Danmark fra starten af april 2015 til en vejledende pris på 599 kroner.