Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tag konsollen med i tasken

Takket være stærkere processorkræfter og nye onlinetjenester, bliver det muligt at bruge tablets og andre mobile enheder som seriøse gaming-maskiner på linje med den store stationære pc. Flere producenter er på vej med bærbare apparater til gaming.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mens det efterhånden er sjældent, at der sker en væsentligt forøgelse i pc’ens processorkraft, går det hurtigt i den mobile verden, hvor vi de seneste år har set en mangedobling af de små apparaters formåen. I år bliver ingen undtagelse. Nvidia havde en ny mobilprocessor med til dette års CES.

Den hedder Tegra 4 og tager et ordentligt skridt videre fra forgængeren, som sidder i mange af de bedste mobiler og tablets fra 2012. Chippen er udrustet med fire processorkerner, baseret på ARM A15 og ikke mindre end 72 gpu-kerner. Det giver helt nye muligheder på billedfronten, som eksempelvis live HDR-billeder, rekonstruering af 3D-scener og meget andet. Samtidig er chippen udrustet med helt nyt 4G-modem og i500 modem-teknologi, som vil få web-indhold til at glide væsentligt hurtigere.

For at vise at der ikke blot var tale om tomme ord, demonstrerede Nvidia den nye chips formåen i en test mod Samsungs seneste Exy-nos-processor og Apples A6x. Ingen af disse kunne følge med Tegra 4. Exonys var eksempelvis dobbelt så lang tid om at åbne 25 websi-der som Nvidias nye chip.

Planen er at få Tegra 4 ud til så mange enheder som muligt i løbet af året, og Nvidia lægger selv hårdt ud med en ny håndholdt ga-ming-konsol, som indtil videre går under navnet Project Shield. Den er udstyret med 5” multi-touchskærm i 720p samt hdmi, så du nemt kan sende billedet videre til dit store flad-tv og spille i fuld hd.

I den håndholdte enhed er desuden inkluderet lydsystem, som Nvidia lover kan konkurrere med de bedste laptops, og den er udstyret med controller, der har D-Pad, to control-sticks og action-knapper.

MicroSD og usb-port er der også samt en almindelig analog lydudgang. Batteriet klarer 5 til 10 timers gaming eller 24 timers vi-deostreaming i høj kvalitet på en opladning.

Project Shield kan spille Android-spil fra Google Play og fra Nvidias Tegrazone. Har man ikke nok i dette, er det desuden muligt at kob-le sig på en Nvidia-baseret gaming-PC og streame spil herfra over hjemmenetværket, eller via Steam-biblioteket, når du er på farten.

Konsollen er stadig på betastadiet, så pris og lanceringsdato må vi vente med lidt endnu – en lancering i årets andet kvartal er det eneste, der indtil videre er meldt ud.

Billig mini-tablet til gamerne

Archos kommer ligeledes med en minikonsol, som har Android, men imidlertid ikke helt de samme kræfter som Nvidias minikonsol. Med en dual core ARM Cortex A9-processor på 1.6GHz og en quad core Mali 400-grafikchip, som er den samme, der sidder i Samsung Galaxy S III, burde der dog være power nok til stort set alle de spil, der findes på Google Play i øjeblikket.

Skærmen måler 7’’, har 5-fingers multi-touch og opløsning på 1.024x600 pixels. Via hdmi kan Gamepad desuden sluttes til tv’et. På siden er knapper, som dem man kender fra de fleste spille-controllere, og som kan anvendes til stort set alle de spil, du henter til enheden.

Der er også WiFi, kamera på fronten, 8 GB lagerplads og microSD-port, og således mangler der faktisk ikke noget i forhold til en alminde-lig mini-tablet, når styresystemet tilmed er Android i version 4.1 (Jelly Bean).

Archos Gamepad bliver overraskende billig - cirka 1.500 kroner - men lanceringsdato er der ingen oplysninger om endnu.

Gaming-tablet med pc-kræfter

Er det en tablet? En pc? En konsol? Ifølge Razer er den det hele på én gang. En fuldblods-pc og den mest kraftfulde tablet i verden. Der-udover har den fire indstillinger designet specifikt til gamere og er i stand til at afvikle alle spil og applikationer.

Takket være et ægte Windows 8-operativsystem med Intel-arkitektur kan aktuelle pc-spil køre optimalt på Razer Edge uden behov for konvertering, optimering eller omskrivning af programkoden.

Razer Edge-tabletten er designet med integreret gamepad, ultra præcise accelerometre og en følsom multi-touchskærm. Den bliver tilgængelig i en almindelig og en pro-udgave.

Basismodellen er udstyret med Intel Core i5-processor, Nvidia GT640M LE-grafikprocessor, 4GB ddr3 ram og en 64GB ssd. Razer Edge Pro leveres med en Intel Core i7-processor, GT640M LE-grafikprocessor, 8 GB ddr3 ram samt en ssd på 128 GB eller 256 GB. Begge udgaver er tilgængelige i første kvartal af 2013, og Razer Edge har en startpris på 999 dollars.