Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tag nemt backup med Filhistorik

Det er let at tage løbende backup af dine vigtigste data ved at anvende Windows' Filhistorik. Læs her, hvordan du gør ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Windows 8 rummer en fiks funktion, der hedder Filhistorik. Den kan fjerne meget af bøvlet med at tage backup – også hvis du ikke er vant til at tage regelmæssig backup.

Den tager automatisk backup af alle dine biblioteker (både standardvarianterne og dem, du selv har lavet) på et eksternt drev eller en USB-nøgle en gang i timen (som standard). Hvis man vil gendanne filer, kan man bladre i sin backup efter dag og klokkeslæt og finde den helt rigtige version.

Filhistorik er beregnet til at arbejde med et eksternt drev, men ved hjælp af Fildeling kan man lokke programmet til at fungere med en separat ekstra intern harddisk. Windows 7 har ikke Filhistorik, men der findes en praktisk forløber, som vi også skal se på her.

Indstil automatisk backup af dine vigtigste sager

1 Slut drevet til

Filhistorik bruger et eksternt drev. Det kan være en harddisk eller en USB-nøgle. Søg efter ‘Indstillinger for Filhistorik’ i Windows-menuen, eller åbn Kontrolpanel for at finde appletten Filhistorik. Åbn den, og klik ‘Vælg et drev.’ Vælg drev, og så er du færdig – nu bliver der automatisk taget backup af dine biblioteker.

Du kan justere Filhistorik i ‘Avancerede indstillinger’. Under ‘Versioner’ kan du vælge, hvor ofte der skal tages backup. Hvis Filhistorik ikke kan kopiere dine data, kører programmet stadig, men det gemmer foreløbig dine data i en cache på dit hoveddrev. ‘Størrelse af offline-cachelager’ viser, hvor meget af din disk der bliver brugt.

I ‘Behold gemte versioner’ kan du specificere, hvis og hvornår gamle backups skal slettes. Hvis der for eksempel er valgt ‘En måned’, kan du se og gendanne backups, der går en måned tilbage, men ikke tidligere. Bemærk ‘Ryd op i versioner’ – her kan du slette alle versioner fra før en bestemt dato eller alle andre end den seneste.

Som nævnt tillader Filhistorik normalt ikke lagring på et internt drev. Det kan man dog nemt komme udenom ved at indstille det ekstra drev, så det bliver delt i Windows 8 – altså så det i realiteten fungerer som en netværksforbindelse. Filhistorik understøtter nemlig netværk.

Åbn det ekstra drev Egenskaber og vælg fanen ‘Deling’. Klik på ‘Avanceret deling’, og klik ud for ‘Del denne mappe’. Klik ‘Tilladelser’, og klik ved alle ‘Tillad’-boksene. Luk hver boks ved at klikke ‘OK’. Når du er tilbage i Filhistorik, klikker du ‘Tilføj netværksplacering’ i stedet for ‘Vælg et drev’. Nu fremstår din ekstra interne disk som backupdestination.

Windows 7 rummer en mere primitiv version af Filhistorik ved navn Tidligere versioner. For at den skal virke, skal du starte Windows 7’s Systembeskyttelse, der tager snapshots af dine drev med regelmæssige mellemrum. Åbn først Startmenuen i Windows 7, højreklik på ‘Computer’, og klik ‘Egenskaber’.

I feltet til venstre klikker du ‘Systembeskyttelse’. Klik på fanen
‘Systembeskyttelse’, og klik ‘Opret’. Sørg for, at dit Windows-drev er valgt, og klik så ‘Konfigurer’. Du kan gemme systemindstillinger og data eller blot data. Klik ‘OK’ og igen ‘OK’ i boksen Systemegenskaber. Nu tager Windows løbende snapshots af drevet.

Når du vil gendanne en tidligere version af en fil, højreklikker du på den og vælger ‘Egenskaber’ efterfulgt af fanen Tidligere versioner. Hvis filen er blevet ændret siden seneste backup, står alle de versioner, der er blevet gemt med gendannelsespunkter, på listen. Du kan åbne den, kopiere den eller gendanne den på den oprindelige plads.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

TopTip

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]