Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: Plextor PlexEasy

Tag backup af dine gadgets

PlexEasy tager backup uden en computer og understøtter sd-kort, smartphones, tablets og kameraer

Af Rasmus Elm Rasmussen

Vores data er efterhånden spredt ud på mange forskellige apparater og dem, der ligger på mobiltelefonen eller kameraet, kan være mindst lige så vigtige som dem på computeren.

Almindeligvis er det dog nødvendigt at bruge computeren som mellemstation, når der skal tage sikkerhedskopi af de dyrebare data. Nu er Plextor imidlertid klar med en løsning, som overflødiggør pc’en, når der skal tages backup af andre apparater.

PlexEasy er en kompakt 8× dvd-brænder med indbygget sd-kortlæser og usb-port, der giver brugeren mulighed for at tage direkte backup af data, der lagres på sd-kort eller på digitale apparater, såsom tablets, smartphones, harddiske, flashdrev, videokameraer og digitale kameraer.

Brugere kan overføre videoer, musik eller andre data fra et apparat til en dvd eller fra et sd-kort til et ekstern lagringsapparat, og PlexEasy kan også bruges til at brænde fotos direkte fra et kamera eller en smartphone takket være understøttelse af Picture Transfer Protocol, en billedoverførselsteknologi, der er integreret i mange kameraer og smartphones.

Drevet kontrolleres direkte af de knapper, der sidder ovenpå, og brugeren kan tjekke status på lcd-skærmen. Med et tryk på en knap kan filerne lagres, og så snart brugeren tilslutter det kildeapparat, der skal tages backup af, bliver han automatisk præsenteret for et logisk destinationsmedie.

PlexEasy kan også tilsluttes en pc og har de samme funktioner som en højtydende, ekstern dvd-brænder med 8× skrivehastighed og support til alle typer cd’er og dvd’er.

Plextor PlexEasy er på markedet i første kvartal af 2012. Hvad ét vil koste, er der ingen meldinger om.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR