Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tabletten er en ægte Windows-maskine

Vi tester to alternativer til de mere traditionelle bærbare. Den første er en ægte Windows-pc med tablet-gener.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er ingen tvivl om, at en Surface 3 med Microsofts matchende tastatur er en ekstrem attraktiv løsning. Den er meget lækkert bygget. Men den samlede pris ligger også på næsten 6000 kroner. Til de penge kan du få rigtig meget ægte bærbar computer. Det er lidt ærgerligt med prisen, for Surface 3 er kvik, hvilket dokumenteres af vores målinger og en tidligere test, hvor vi havde en variant med mindre ram på testbænken.

Med tastatur og dockingstation er Surface en interessant bærbar, og byggekvaliteten er høj. Det er i højere grad en pc end en tablet, for skærmdelen er ret tung.

Men er du ligeglad med prisen og går efter noget fra øverste kvalitetshylde, kan vi da klart anbefale Surface 3. Den kører ægte Windows og er på alle måder en maskine, der altid fungerer. Denne Surface 3 har vi brugt gennem længere tid og kan konstatere, at den fungerer helt problemfrit til daglige opgaver.

Kombiner den med tastaturet og du har en reel bærbar computer. Men der er nogle væsentlige ankepunkter. Dels er tastaturet ikke perfekt. Tasterne er i fuld størrelse, men det er let at ramme ved siden af. Dels er også touchpad’en ret lille, selvom den fungerer præcist. Surface 3 er lækker, men for kostbar for de fleste studerende.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]