Dagens anden tablet-nyhed her på Alt om Data. Det er ikke til at komme uden om. Tiden står i den touchstyrede computers tegn, og det vælter frem med nye annonceringer på Computex-messen.
Notebook og tablet i samme maskine
(08. sep)Netbook med notebook-power
(09. mar)Årets mest overhypede pc
(20. jan)Ugens bedste elektronik-køb
(21. nov)Asus laver ultratynd netbook
(21. okt)Verdens hurtigste netbook
(17. feb)Asus laver mini-tablet
(03. jan) Det er nu de helt store producenter, der byder ind med deres bud på tablet-computere, og ligesom med den som MSI netop har præsenteret, er der grund til at have forventninger til Asus kommende Eee Pad.
Det var Asus der for alvor satte gang i netbook-bølgen – og hvem ved, måske det bliver dem der får Windows-publikummet til at styrte ud og købe små fingerstyrede pc’er.
For Windows-brugeren er det i hvert fald betryggende at vide, at den nye Asus maskine kører Windows 7. Processoren kommer fra Intel og er en af producentens strømbesparende modeller - en Core 2 Duo CULV, som skulle sørge for en lang batterilevetid på 10 timer. Der vil også være usb-porte og webcam til rådighed.
Bortset fra det fraværende tastatur er det jo nærmest ligesom en netbook. For dem som har svært ved at undvære de fysiske taster vil det dog være muligt at tilslutte maskinen en dock med keyboard.
Lanceringen bliver desværre først i starten af 2011, men så kan man så glæde sig over, at prisen kommer til at ligge omkring 399-499 dollar (2400-3000 kroner).




