Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Swipp hæver beløbsgrænsen til det dobbelte

Køb bil, dyre smykker eller nye møbler til stuen med et enkelt swipp på mobiltelefonen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fra primo juni 2016 hæver Swipp beløbsgrænsen for overførsler, betaling og anmodninger fra 25.000 til 50.000 kr. om dagen.

Den højere beløbsgrænse er især en håndsrækning til det voksende antal erhvervsdrivende, der ønsker at bruge mobilbetaling til køb og salg af større forbrugsgoder. Swipps konto-til-konto-løsning gør det fuldstændigt risikofrit at hæve beløbet for både forbruger og erhvervsdrivende.

Fra primo juni kan danskerne handle for op til 50.000 kr. om dagen med Swipp. Den højere beløbsgrænse skal imødekomme behovet hos et stadig stigende antal erhvervsdrivende, der gerne vil kunne handle til høje priser via mobiltelefonen. Møbelforretninger, guldsmede og bilforhandlere er blandt de forretninger, der får lettere ved at klare betalingen på mobilen:

"Vi vil gerne gøre det så let som muligt for alle danske erhvervsdrivende at bruge mobiltelefonen som betalingsplatform. Derfor hæver vi nu den daglige beløbsgrænse, da flere efterspørger muligheden for at kunne sælge produkter og ydelser på op til 50.000 kr.", siger Martin F. Andersen, der er administrerende direktør for Swipp.

Sikkerhed for dækning

Med Swipp foregår overførsler direkte fra konto til konto uden brug af betalingskort. Det betyder, at Swipp har indbygget dækningskontrol uanset beløbsgrænsen. Derfor risikerer kunderne ikke at gå i overtræk, selvom beløbene er store – ligesom butikkerne altid er garanteret deres betaling:

"Den nye beløbsgrænse giver både forbrugere og forhandlere en større fleksibilitet, samtidig med at man har fuld dækningssikkerhed for beløbet. Forhandlerne kan sælge store forbrugsgoder helt uden risiko, og det vil komme til at gøre en stor forskel i detailhandler og i serviceerhverv med hyppige transaktioner på over 25.000 kr., som har været den hidtidige daglige beløbsgrænse. Og med faste lave transaktionsomkostninger bliver omkostningerne de samme”, siger Martin F. Andersen.

Køb bil på mobilen

En af de erhvervsdrivende, der kan glæde sig over den højere daglige beløbsgrænse er Bjarne Nielsen A/S, der er en af Danmarks største forhandlere af nye og brugte biler. Her glæder man sig over udsigten til nemt og hurtigt at kunne forhandle biler og tilbehør via Swipp:

"Ud over at kunne sælge flere biler hurtigt og kontant over mobilen vil den højere beløbsgrænse være en god service, når der skal falde udbetaling på både nye og brugte biler. Da den gennemsnitlige udbetaling ligger i omegnen af 40.000 kr. vil den højere beløbsgrænse være en stor hjælp – både administrativt og servicemæssigt", siger Kurt Andersen, der er økonomichef hos Bjarne Nielsen A/S.

En simpel søgning på Danmarks største bilmarked, bilbasen.dk, viser, at man med en beløbsgrænse på 50.000 kr. kan købe næsten dobbelt så mange biler i forhold til en beløbsgrænse på 25.000 kr.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere