Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: Lenovo IdeaCentre Q180

Superslank medie-maskine fra Lenovo

IdeaCentre Q180 har rigelig med media-power, men måler ikke meget i bredden og har en pris, der er til at have med at gøre

Af Rasmus Elm Rasmussen

Det er ikke blot de bærbare computere, der bliver tyndere. Medie-pc’en er ligeledes gået på slankekur, i hvert fald dem, der lige nu bliver sendt af sted fra Lenovo.

IdeaCentre Q180 måler således ikke mere end 22 mm i bredden. Alligevel er det lykkedes at klemme en forholdsvis kraftig 2.13GHz dual core Intel Atom-processor ind i maskinen samt et Radeon HD 6450A-grafikkort. Du kan desuden få op til 4GB ddr3-ram samt en harddisk på 750GB eller en ssd på 128GB til at lagre dine data, og har du endnu ikke helt skilt dig af med de blanke skiver, er der også mulighed for blu-ray-drev.

Tv eller skærm kan kobles til maskine med usb 3.0, vga og hdmi, mens du får trådløs forbindelse i form af bluetooth og 802.11b/g/n WiFi. Som tilbehør fås desuden det smarte håndholdte keyboard, som ses på billedet.

Prisen starter på 349 dollars, hvilket betyder, at vi nok skal regne med at slippe et par tusinde herhjemme. Lenovo IdeaCentre Q180 er ude på det amerikanske marked nu, så der går formentlig ikke længe, før vi ser den i Danmark.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR