Stortest: Flade skærme til enhver

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For få år siden var markedet for skærme lige så spændende som at se maling tørre. Valgmulighederne var til at overskue: Man kunne vælge mellem et par opløsninger og ganske få skærmstørrelser. Når det gjaldt skærmteknologien, stod valget mellem TN og IPS, og hertil kom VA som jokeren. Indførelsen af LED-baggrundslys satte lidt gang i sagerne, men det var ikke nogen vældig innovativ periode.

Vi spoler frem til nutiden, og nu er problemet det  modsatte. Der er så meget at vælge imellem, at det er svært at vide, hvor man skal begynde. Hvad angår størrelsen, kan man gå helt op til 40 tommer uden at blive blanket af. Opløsninger op til fuld 4K er til at komme i nærheden af. Og i dag kan man opnå et forrygende højde-bredde-forhold. Man skal også beslutte sig for, om man vil have en flad eller en buet skærm. Og man skal vælge, om man er til opdateringshastigheder på 120 Hz eller mere. Skulle det være med eller uden Nvidias G-Sync-synkroniseringsteknologi? Og glem ikke flimmerfri baggrundslys-teknologi, nu vi er i gang.

Selvom vi tilsyneladende hænger på det samme udvalg af LED-skærmteknologier som før – TN, IPS og VA – har den seneste udvikling udvisket grænserne. TN er således ikke længere ensbetydende med dårlig billedkvalitet.

Som om alt det ikke var nok, vil fremtiden byde på yderligere komplikationer. Hvad med mere mættede farver? Eller alle tiders bedste kontrast på en LCD-skærm takket være quantum dot-teknologi? Uanset hvordan man vender og drejer det, skal man forholde sig til langt mere end tidligere. Men det er jo kun godt, for i dette nummer har vi samlet ikke færre end 12 skærme, der afspejler den allerbedste skærmteknologi, som man i øjeblikket kan få.

Med så mange forskellige skærmtyper, størrelser og teknologier at vælge imellem er det svært at vide, hvor man skal begynde. Lad os derfor lægge ud med noget bekendt. Skal skærmen bygge på TN, IPS eller VA?

Nvidias G-Sync er lige nu sagen blandt adaptive sync-udbuddene.

Meget vil afhænge af ens adfærdsmønster. TN er den hurtigste teknologi, og den er derfor glimrende til spil. IPS er stadig bedst til farvenøjagtighed, også når det gælder om at bevare præcisionen fra forskellige synsvinkler. Det gør IPS oplagt til seriøse applikationer såsom billedredigering, og IPS er også god til generelt Windows-arbejde. VA klarer sig godt, når det gælder kontrast og farvemætning. Altså et oplagt valg, hvis man skal se mange videoer og film.

Det bliver imidlertid mere kompliceret, når man konstaterer den stigende konvergens inden for skærmkvalitet, uanset type. Efterhånden som hver skærmtype bliver bedre, nærmer alle skærmene sig den samme høje kvalitet. Virkelig perfektion har man naturligvis ikke opnået. Og i mange henseender har LCD-skærme med baggrundslys en fundamental brist i sammenligning med fremtidens teknologier, der kommer til at producere lys pixel for pixel. Imidlertid har nogle af de allernyeste TN-skærme langt bedre farver og kontrast end tidligere, og på disse områder konkurrerer de med de billigste IPS-skærme, samtidig med at de bevarer deres forspring inden for hastighed og respons.

Nogle af de andre teknologier, vi berører, arbejder ikke altid godt sammen med alle skærmtyper. Hvis man for eksempel vil have en IPS-skærm med høj opdatering, er man begrænset til en lille håndfuld skærme. Hvis man vil have høj opdatering, IPS og 4K, kommer man ingen vegne. Man kan i øjeblikket ikke få en pc-skærm, der kombinerer disse tre kvaliteter. Det lærer os noget vigtigt: Som landet ligger, kan man ikke være sikker på at kunne håndplukke sine foretrukne egenskaber og forvente, at der findes en skærm, som lever op til det hele. Nogle kombinationer eksisterer simpelthen ikke.

Velkommen til 34" med smukke kurver, takket være Acer.

Flere tal
Nu vender vi blikket mod standardopløsningen. Spørgsmålet er, om flere pixel altid er det bedste. Selvfølgelig giver de nyeste 4K-skærme med et pixeltal på 3840 x 2160 bedre plads til applikationer. Men der er ulemper.

Til at begynde med skalerer selv Windows 10’s interface ikke pletfrit, hvis man vælger en anden dpi-indstilling end 100 procent. Det betyder, at mindre skærme med meget høj opløsning kan give problemer. De eksisterende billige 28"-4K-skærme er så små, som man med rimelighed kan arbejde med. 32" og derover fungerer bedre, fordi man kan bruge skærmen uden at skulle skalere. For spilfolket er 4K også problematisk, fordi belastningen på grafikkortet er kolossal. Vi regner med senere på året at se nye gpu'er, der kan klare 4K-gaming uden det store besvær. I øjeblikket er det en potentiel forhindring, navnlig hvis grafikkortet er et år eller to gammelt.

Et tilsvarende problem gælder for skærme med meget høje opdateringsrater, især hvis de også leverer høj opløsning. Det er ikke helt ligetil at køre 2560 x 1440 ved 60 fps med meget høj detaljeringsgrad, men hvis du vil have mest muligt ud af en 144 Hz-skærm, skal du bruge en framerate på over det dobbelte fra dit grafikkort. Av!

På den anden side bliver du måske grebet, så snart du har prøvet en skærm med høj refresh-rate. Og hvis du ikke er den store spil-entusiast, vil belastningen på gpu'en være et mindre problem. Imidlertid er valgmulighederne begrænsede. Drømmer du om en 40"-skærm (4K) med understøttelse af 120 Hz? Glem det.

Philips’ 4K 40"-skærm er overraskende overkommelig i pris.

Bredformat
Nu kommer vi til den nye række superbrede skærme med højde-bredde-forhold på 21:9. Det seneste bud på dette format er en gruppe 34"-skærme med 3440 x 1440 pixel. Til spil og film i 21:9-formatet er de forrygende. De er på mange måder spilentusiastens valg lige nu. Bortset fra at man hverken kan få dem med høj refresh-rate eller med den hurtigste skærmteknologi. Akavet.

Til alt andet end spil er 21:9-formatet et problem. Med almindeligt 16:9-materiale får man sorte bjælker på hver side af billedet, navnlig når der gælder lodret opløsning. Og til Windows kan man for de samme penge købe en 40"-4K-skærm med langt mere plads, især når det gælder lodret opløsning. Det samme gælder for buede 21:9-skærme. Forrygende til spil, suspekte som skærme til dagligdags brug.

En anden teknologi, som man kan vælge til eller se bort fra – afhængigt af om man er til spil eller ej – er adaptive sync. Til spilfolket betyder muligheden for at synkronisere grafikkortets fluktuerende framerate med opdateringen af skærmen vældig meget.

Asus’ RoG PG34Q ser ud til at blive spillerens fryd.

Hvis du er spiller, skal du naturligvis vælge mellem Nvidias G-Sync og AMD’s FreeSync-teknologi. Men lige nu er det valg temmelig illusorisk. G-Sync er et færdigt og finpudset produkt. FreeSync er i langt højere grad under udarbejdelse. Nvidia vinder klart den dyst i øjeblikket.

Hvis vi siger, at dette er de vigtigste muligheder, skal man blande dem i overensstemmelse med ens behov. Vil du have 4K TN i et økonomisk overkommeligt format på 28"? Eller hvad med 21:9, 34", buet skærm og adaptive syncing? Det er måske i overkanten, og hvis du ikke spiller, kan en billig 27" med en pæn 2560 x 1440 IPS-skærm være sagen for dig. På den anden side kan du være en krævende spiller, der fordrer ultrahurtige responstider og høje refresh-rater. Eller du skal spare og må satse på en beskeden 22"-1080p.

Det er forvirrende, men den gode nyhed er, at vi har samlet et dusin glimrende skærme, der tilsammen lever op til alle disse krav. Det er rigtigt, at man ikke kan få enhver kombination af ny teknologi og funktioner i en enkelt skærm, men der er en god chance for, at der her er noget, som ligger meget tæt på den perfekte skærm til dig.

Selv med Nvidias mægtige GeForce 980Ti er det tungt at køre en 4K-skærm.

Kvantespring

I de seneste år har vi set drastiske fornyelser. Er vi færdige, eller kan vi forvente mere af det samme? En ting står fast: Der kommer flere pixel på menuen. Der er allerede dukket et par 5K-skærme op. Bliver 8K snart det store nummer? Måske. LG og andre producenter af LCD-skærme lægger i øjeblikket op til 8K – det vil sige 7680 x 4320 pixel eller et samlet antal på ikke mindre end 33.177.600 prikker. Hvis man tæller hver RGB-subpixel med, taler vi om 99.532.800 farvede prikker, der bliver opdateret mindst 60 gange i sekundet.

En af de ting, vi sandsynligvis vil se brede sig, er quantum dot-teknologi. Den er allerede populær på HDTV-markedet, men den er ikke revolutionerende. Meningen med den er at gøre LCD-skærme endnu bedre. Man behøver faktisk ikke engang en ny LCD-skærm for at få quantum dot til at virke. Man skal blot have nyt baggrundslys. Hvad er det så for noget?

Hvis du ikke er fysiker, kan det blive indviklet, for her skal vi ind på nanomaterialer. I dette tilfælde er det et materiale, der absorberer visse lysfrekvenser, konverterer dem og udsender dem igen. Man taler her om kvanter, fordi halvleder-krystalmaterialet udnytter en nano-effekt, der kaldes "quantum confinement". Den omfatter elektronhuller, Bohr-radien og todimensionale potentielle brønde. Men det vidste du selvfølgelig i forvejen.

Hovedsagen er, at disse prikker er meget påvirkelige. Man kan tage et billigt LED-baggrundslys og bruge dette materiale til at pudse lyset af. Man kan altså bruge quantum dot-teknik til at modificere og forbedre kvaliteten hos et billigt LED-baggrundslys, så det bliver mindst lige så godt som et dyrt RGB-baggrundslys. Det betyder mere nøjagtige og levende farver uden store omkostninger.

Philips kom først med en færdig quantum dot-pc-skærm i 2015. Teknologien virker faktisk og gør skærmene mere levende. Vi forventer en markant fremkomst af QD inden længe.