Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stort og småt til det travle kontor

Det er ikke altid størrelsen, det kommer an på – men behovet. Alt om DATA har fundet fem gode og meget forskellige arbejdsredskaber, som på hver deres måde gør kontorarbejdet mere effektivt.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nye trådløse løsninger fra Seagate

Seagate har lanceret næste generation af deres trådløse storage-serie. Seagate Wireless Plus-lagrene har fået forskellig kapacitet, 500 GB, 1 TB og 2 TB, og en integration til cloud-tjenester som Dropbox og Google Drive. Lagrene er designet til at overvinde begrænsningerne ved mobile enheder, og de er en god løsning til streaming af for eksempel HD-videoer.

Streaming kan ske fra tablets, pc’er og smartphones. Det være sig Android, iOS, Kindle Fire eller Windows. Seagates enheder opretter forbindelse til andre enheder via Wi-Fi. Man skal blot søge efter Wireless Plus på listen over tilgængelige trådløse netværksforbindelser. Drevet opretter sin egen trådløse netværksforbindelse, så det ikke længere er nødvendigt at være indenfor en eksisterende netværksforbindelses rækkevidde.

Pris: Fra cirka 1000 kroner ekskl. moms
www.seagate.com/external-hard-drives/portable-hard-drives/wireless/wireless-plus/

32-tommer monitor til grafisk produktion

BenQs 32” professionelle monitor har specialfunktioner specifikt udviklet til Computer Aided Design (CAD) og Computer Aided Manufacture (CAM). Med en opløsning på 2560 x 1440 WQHD (Wide Quad HD) kan BL3200PT rumme cirka 77 procent mere end en tilsvarende monitor med fuld HD.

Takket være diagonalen på 32” kan flere se med uden at anstrenge øjnene. CAD/CAM Mode optimerer billedvisning til grafisk design ved at fremhæve detaljer i diverse populære CAD-programmer, og med Animation Mode kan der stilles skarpt på mørke dele af billedet ved at hæve lysstyrken i ti trin uden at overeksponere resten.

Med Presentation Mode efterlignes visningsforholdene på en projektor, så billedet kan optimeres til store fremvisninger, mens Low Blue Light-indstillingerne dæmper intensiteten af den blå farve. Billedet bliver dermed varmere og mere behageligt at se på, når en stor andel af det er hvidt - for eksempel websider og dokumenter.

Pris: Cirka 4800 kroner ekskl. moms
http://orwww2.benq.com/product/monitor/bl3200pt/

Brother lancerer hurtigste labelmaskine til kontoret

Den nye Brother labelmaskine udskriver labels med op til 30 millimeter pr. sekund og er dermed tre gange hurtigere end sin forgænger. Maskinen leveres med P-touch Editor Lite-software, som er nødvendig til design af pæne labels. Labels kan skabes i samme øjeblik, PT-P700 er forbundet til en computer via USB-kabel.

Hvis man ønsker flere forskellige typer skrifter og grafik eller skal bruge stregkoder, downloader man den gratis P-touch Editor 5.1 software. Her medfølger adskillige labelskabeloner og databasesupport. Man kan importere data til labels direkte fra for eksempel Excel og fra skyen downloade nyeste skrifttyper og labeldesign.

Pris: 649 kroner ekskl. moms
www.brother-usa.com/Labeling_Solutions/ModelDetail/7/ptp700/Overview#.U3yehPl_t8E

Nye USB 3.0-produkter med UASP-understøttelse

StarTech har for nylig lanceret en stribe UASP-understøttede USB 3.0-lagerprodukter, der gør det let for it-folk og krævende forbrugere at få fuldt udbytte af ydeevnen i ssd (Solid State-drev). UASP er kort for USB Attached SCSI Protocol, en protokol, der blev introduceret af USB Implementers Forum. Den giver en væsentligt højere hastighed end en traditionel USB 3.0-forbindelse baseret på BOT (Bulk Only Transport).

Alle brugere med Windows 8, Mac OSX (10.8 eller senere) eller Linux kan bruge UASP. I test giver UASP 70 procent højere læsehastigheder og 40 procent højere skrivehastigheder end tophastighederne for en traditionel USB 3.0-forbindelse. Samtidig belaster UASP processoren 80 procent mindre. StarTech.coms udvalg af UASP-kompatible produkter omfatter både harddiskdock’e og eksterne harddiskkabinetter.

Pris: Fra 400 kroner ekskl. moms
http://ca.startech.com/pr/UASP-supported-USB-3-products-high-speed-external-storage

Gratis samarbejdsværktøj til virksomheder

Projectplace International er Europas føren-de udbyder af cloud-baserede projektværktøjer. De lancerer nu værktøjet ToDo, som giver organisationer og arbejdsteams i alle størrelser gratis adgang til en cloud-baseret, skalerbar samarbejdsløsning. ToDo’s kanban-tavler giver et komplet overblik, og de letter kommunikationen på tværs af teams – uden bøvl med e-mail og versionskontrol af dokumenter. Projectplace blev grundlagt i 1998 som verdens første SaaS-virksomhed (Software-as-a-Service) og har i dag op mod en million brugere, der samarbejder på 140.000 projekter verden over.

Pris: Gratis
https://todo.projectplace.com/