Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Store og hurtige harddiske

De traditionelle roterende plader er endnu ikke på vej ud. Det beviser vores test af seks af de nyeste harddiske.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når vi taler om lagerplads, kan vi ikke komme uden om det faktum, at de fleste af os stadig foretrækker et drev med højere kapacitet frem for et hurtigere drev. Det er grunden til, at ssd-drev stadig halter bag efter deres brødre med de roterende plader.

Det betyder ikke, at man ikke kan få et ssd-drev med høj kapacitet. Vi talte med nogle af Intels ssd-folk under Intel Developer Forum sidste år, og de indrømmede, at det hele drejer sig om prisen. Ssd-drev med stor kapacitet er simpelthen alt for dyre.

Under dette års Consumer Electronics Show i januar fremviste OCZ en 4TB-version af drevet IBIS HSDL, men producenten gjorde meget ud af at fortælle, at man ikke har noget ønske om at sætte det i produktion lige nu.
Bevares, hvis man har sultanen af Brunei i ryggen, kunne man sikkert lokke OCZ til at gøre det, men alle andre med en fornemmelse for pengenes værdi ville holde sig på lang afstand.

For de fleste af os er den form for vanvittig lagerhastighed aldeles unødvendig. Der er intet i et gennemsnitsmenneskes pc, der kan nyde godt af den form for lynhurtig lagerkapacitet.

Vi kan til gengæld nyde godt af høj kapacitet til få penge. Nu om dage bruger vi vores pc til at dække stort set alle vores underholdningsbehov. Den kan være vores hi-fi, vores hjemmebiograf, vores spilmaskine, vores fotoalbum – den rummer stort set alle de medier, man kan komme i tanker om. Og alle disse medier kræver en masse lagerplads.

Når man kan få et 3TB-drev til under 2.000 kroner, lyder det pludselig ikke særlig slemt. Her ser vi på et Western Digital-drev til 1.500 kroner, og det giver en ret opmuntrende pris på 50 øre pr. GB lagerplads.

Bevares, man kan få et 1TB-drev til lige over 400 kroner, og det giver en absurd pris på 40 øre pr. gigabyte. Men hvis man har begrænset plads i kabinettet, er et enkelt stort drev langt mere praktisk end en række mindre drev.

Hvis man sammenligner det med de store ssd’er, der er på markedet i øjeblikket, såsom Corsairs 256GB-drev med det fikse navn P256, taler vi om næsten 20 kroner pr. gigabyte. De tal kan ikke retfærdiggøre, at man bruger en masse af sine surt tjente penge på et drev, der bliver fyldt op på et øjeblik.

Dertil kommer det uundgåelige spørgsmål om ssd-nedbrydning. Der findes softwareløsninger, herunder Windows 7’s Trim-kommando og SandForces oprydningsfunktion, men det at forudsige, hvordan et drev vil opføre sig med tiden, er stadig ingen eksakt videnskab.

Naturligvis bliver mekaniske drev med tiden slidt op, men vi ville hellere give yderligere 400 kroner for et 3TB-drev om nogle år end 5.000 kroner for et ssd-drev på 512GB.

Når det gælder vores lagerbehov, er det altså store harddiske, der vinder, og her har vi fem af de største.

Hvis du er bekymret over roterende pladers mekaniske væsen og frygter, at dit drev en dag går i stå, er industrielle drev måske noget for dig. Du kommer til at betale dyrt for den driftsikkerhed, disse drev leverer, men for de penge får du sindsro, når det gælder dine værdifulde data.

RE4-GP 2TB er strengt taget et Caviar Green-drev med 64MB cache, der er blevet forsynet med en masse dele indeni. De gør intet for at forbedre harddiskens ydelse, men de gør en stor forskel, når det gælder stabilitet og levetid.

Det er altså ikke netop et drev til en almindelig desktop-pc, men hvis du vil lave et raid-array med harddiske, der skal kunne tåle mere, end en normal desktop-pc kommer ud for i hele sin levetid, så er den det ideelle valg.

Foruden WD’s normale harddiskteknologi er der ekstra dele, der parkerer læsehovedet, når det ikke er i brug.

Prisen er måske for stor for en almindelig harddisk, men for et industrielt drev er den ikke helt hen i vejret.

SpinPoint F4EG bruger den nyeste formateringsteknologi, der hedder Advanced Format Technology (AFT), eller, som andre producenter kalder den, Advanced Sector Formatting (ASF).

Uanset hvad man kalder teknologien, dropper man den gamle formatering med 512 bytes pr. sektor og indfører i stedet en formatering med 4kB pr. sektor. Det giver bedre dataintegritet og, hvad der er endnu vigtigere, større kapacitet på hver disk. Når det gælder SpinPoint F4EG, har hver skive en imponerende kapacitet på 667GB.

Der er imidlertid en dråbe malurt i bægret, nemlig den måde, hvorpå operativsystemet ser sektorstørrelsen på 4kB. Ældre operativsystemer ser drevet, som om det bruger den gamle 512 byte-formatering, og det kan gå ud over ydelsen.

SpinPoint leverer en god balance mellem ydelse og pris. Konstruktionen med tre diske har en anden fordel frem for konkurrenterne med fire diske, når det gælder strømforbrug. Derfor kan den være med til at spare penge i det lange løb.

Seagate har æren af at have lanceret markedets første harddisk med en 6Gb/s-grænseflade, men med en maksimal vedvarende datarate på blot 138MB/s kommer den ikke i nærheden af det teoretiske maksimum på 600MB/s, som den nye grænseflade kan levere.

Barracuda XT bruger de samme 500GB-diske som Barracudas forrige generation, 7100.12, og det svækker den i forhold til blandt andre SpinPoint F4EG.

Et andet problem er, at hvis man skal have det bedste ud af drevet, skal man have et bundkort, der understøtter sata 6Gb/s eller et ekstra controllerkort. Det betyder flere udgifter og ikke ret meget gevinst.

Seagates flagskib, Barracuda XT, har sat sig mellem to stole. Hvis man vil have høj ydelse frem for rå kapacitet, er et ssd-drev det oplagte valg. Men hvis man vil have kapacitet frem for fremragende hastighed, kan man lige så godt vælge et 3Gb/s-drev og spare nogle penge. Den nye grænseflade giver ikke den fordel i ydelse, som man kunne forvente på grund af prisen.

Der er meget godt at sige om Caviar Green 3TB. Western Digitals beslutning om at forsyne drevet med et separat controllerkort er klog, for uden dette kort eller et bundkort med en UEFI-bios kan man ikke nå op på de svimlende 3TB.

Det er en anelse mere bøvlet end simpelthen at installere endnu en harddisk i maskinen, men det er langt mindre kompliceret end helt at skulle udskifte bundkortet. Og der findes alligevel ikke ret mange UEFI-funktioner i øjeblikket, medmindre man erstatter hele historien med et Sandy Bridge-system.

Hvis du er ude efter et stort drev med en absurd kapacitet (vi taler om en formateret kapacitet på 2,72TB), og du ikke har noget imod at betale lidt ekstra for det, er det et godt valg.

Til al overflod kører det tyst, og det belaster ikke elektricitetsregningen. Men de, der vil have ekstrem ydelse, bør dog vente lidt længere, til Black Edition kommer.

Hitachi glimrede ved sit fravær, da de første 2TB-drev kom frem, men producenten har en trumf i baghånden i form af dette drev – det første 2TB-drev, der kører med en rotationshastighed på 7.200rpm.

Desværre lever resten af diskkonstruktionen ikke op til omdrejningshastigheden, og på nogle områder garderer Hitachi sig ved at bruge fem plader på 400GB og nøjes med en cache på 32MB.

Det hele drejer sig om, hvor mange data der kan lagres på en bestemt del af skiven. Jo større tætheden er, desto færre skiver skal der til for at opnå en vis kapacitet.

Tæthedsforøgelsen giver en stigning i ydelsen, som dette Hitachi-drev ikke kan levere. Når dataene er fordelt på flere skiver, skal hovederne bevæge sig længere fra den ene datablok til den næste.

Det er grunden til, at 7K2000 ikke klarer sig så godt i læse/skrivetestene som de drev, der bruger diske med større tæthed.

For lidt over et år siden, da ST31500341AS blev lanceret, var vi imponerede over et drev, der brød barrieren på 1TB. Se nu, hvor langt vi er nået: Blot et år senere har drevene en tre gange så stor kapacitet.

Selvom det har eksisteret i nogen tid, giver dette Barracuda-drev et endnu bedre forhold mellem pris og kapacitet, end da det oprindelig blev lanceret. Især når man tager i betragtning, at priserne på harddiske er lavere, end de nogensinde har været.

Selvom det ikke er så lynhurtigt som visse mekaniske drev med høj ydelse, er det aldeles tilstrækkeligt til spil og til multimediesystemer. Man kan også fint bruge flere af dem i et raid-array til for eksempel en arbejdsstation.

Selvom det ikke helt lever op til miljøvenligheden hos Wes-tern Digitals Caviar Green-serie, der taler om 12 watt under brug, 11,6 watt i søgetilstand og 8 watt i dvale, er det langtfra noget strømslugende drev.