Home » Ekstern harddisk » Store mængder data på bordet
Store mængder data på bordet

Store mængder data på bordet

Share

Eksterne harddiske er ud over disketter den ældste form for lagring af data, hvor data ikke lagres på selve computeren. De har fået konkurrence af nas-servere, og lagring af data i skyen, men spiller stadig en central rolle, når det drejer sig om omfattende datamængder

De eksterne harddiske findes overordnet i to afarter med hver sin opgave. Den første er beregnet til at tage med på farten og betegnes gerne transportable harddiske.

Den anden gruppe består af eksterne harddiske, som skal stå ved siden af computeren på skrivebordet. Fælles for begge typer er, at de kan fås med traditionel harddisk eller med lynhurtig, men dyr ssd.

Vi har valgt at kigge på eksterne harddiske til skrivebordet, der kan bruges til backupformål, eller til slet og ret at lagre data på. Harddiske er jo langt fra så dyre som de var engang, så vi har fået seks forskellige eksterne harddiske ind til test med en kapacitet på 3 TB eller 4 TB.

Det eksterne drev

Harddiske er jo blevet stadig større. Derfor er der potentielt også brug for stadig større eksterne harddiske. I hvert fald hvis man vil køre omfattende back-upopgaver.

Heldigvis er der sket en stor udvikling i interfaces, og usb 3.0 giver med 5 Gbit/s i teorien 10 gange større båndbredde end usb 2.0, som kan føles noget sløv i optrækket, når man overfører store mængder data.

Se også:  Harddisken beskytter dine data med fingeraftrykslæser

Det blev derfor besluttet, at deltagerne i denne test skulle have usb 3.0 interface. Alle målinger er da også foretaget med det for øje. Der var kun en enkelt deltager, som tilbød andet end en usb 3.0-port.

Onlinelagring i skyen har den fordel, at data er sikre, selv hvis eksempelvis brand- eller vandskade skulle ødelægge data på din com-puter.

Der er dog spørgsmålet om prisen for at få tilstrækkeligt med plads i skyen. Ikke mindst må de uploadhastigheder, de fleste af os sta-dig sidder med, betragtes som en bremseklods for større mængder data i skyen.

Selv meget hurtige internetforbindelser er markant langsommere til at overføre data end testens usb 3.0-forbindelse.

Et andet alternativ er nas-servere, dvs. drev monteret i et kabinet og tilsluttet det hjemlige netværk. De rummer egen processor, ind-bygget ram og har et specialiseret operativsystem.

En nas giver langt bedre adgang til data, den kan deles på netværket og også tilgås over internettet.

Fordi der i praksis er tale om en lille server, rummer den også en lang række serverrelaterede egenskaber.

En nas er altså langt mere alsidig, men rummer ofte langt flere funktioner, end brugere, hvis primære ønske er at have plads til sine data, ønsker. Man skal heller ikke være blind for, at en nas er en noget dyrere løsning.
En nas til to harddiske koster glat væk 2.000 kroner eller mere, og det uden, at harddiskene følger med.

Se også:  Vind en harddisk med fingeraftrykslæser

Men i denne test fokuserer vi på eksterne harddiske, der primært er beregnet til at gemme data, der fylder meget, eller data man må-ske ikke bruger så ofte på computeren. Backup er også et indlysende formål at anvende sin eksterne harddisk til.

Hvad skal du kigge efter ved køb? Tjek først, om den eksterne harddisk har et hurtigt interface til forbindelsen med computeren. Du bør også kigge efter oplysninger om selve disken: Kører den med 5.400 rpm eller 7.200 rpm? Det kan nemlig ud over hastighed have betydning for støjudvikling og varmeudvikling. Det dur at have et hurtigt usb 3.0-interface, hvis drevet i den eksterne harddisk er lang-somt.

Sådan testede vi

Vi testede først og fremmest de eksterne harddiske for hastigheden. Til det formål anvendte vi tre forskellige benchmarkprogrammer for at sikre supplerende testresultater.

Vi kiggede også på features som interface og medfølgende software. Om der var støj, blev noteret, ligesom drevets temperatur blev målt efter samme arbejdsmængde.

Alt dette indgik i bedømmelsen funktionalitet, men med hastighed som den dominerende faktor. Vi kiggede selvfølgelig også på prisen, i forhold til de fordele man fik ved at investere i pågældende eksterne harddisk.

Testene publiceres løbende i denne uge. Hold øje med boksen til højre.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Buffalo
freecom
Seagate
Toshiba
verbatim
western digital

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S