Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Store ændringer på vej til iPhone

Apple har præsenteret iOS 10 - den største opdatering til iPhone nogensinde. Det nye styresystem vender op og ned på den måde du er vant til at kommunikere på mobilen .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det var den helt store aften for Apple-udviklerne i går. WWDC, som er Apples årlige event for software-tiltag, løb af stablen i San Francisco, og vanen tro handlede det om opdateringer til Apples produkter.

iPhone kan se frem til den største opdatering blandt produkterne - og faktisk den største opdatering for mobilen nogensinde.

Beskeder får en stor overhaling. Det bliver muligt at skabe udtryksfulde meddelelser med animationer, der kan fylde hele skærm eller med beskeder i usynlig skrift og håndskrift. iPhone vil automatisk registrere, når du skriver et ord, der kan erstattes med en emoji, så du nemt kan krydre dine meddelelser med masser af ikoner. Tapback gør det desuden muligt at besvare en besked blot ved et simpelt tap.

Det vil være muligt at se indholdet af et link samt afspille medie-indhold direkte i Beskeder. Udviklere får adgang til at skabe indhold til app'en, så man i fremtiden kan forestille sig at foretage betalinger eller at arrangere en hel aften med middag og biograf-tur uden at forlade Beskeder.

Siri vil også kunne langt mere i iOS 10. Den stemmestyrede assistent udvider sit virke til nye områder og flere apps, og den vil blive mere intelligent. Når du skriver beskeder, vil den eksempelvis kunne komme med kontekstbaserede forudsigelser, baseret på placering, kalender og kontakter. Udviklere får mulighed for at integrere Siri i deres apps, så mange flere ting på mobilen vil kunne stemmestyres. 

Maps bliver ligeledes åbnet for udviklere, så man kan foretage bordbestilling, kalde en taxa og lignende direkte i app'en. Ud fra dine vaner og aftaler i din kalender vil kortet regne sig frem til hvilken rute, du skal ud på næste gang.   

Photos vil forsøge at genoplive gamle minder med Memories, der graver billeder frem fra arkivet og præsentere dem i samlinger og videoer.

Med Home App og det nye HomeKit bliver det nemmere at styre hjemmet med mobilen. Apple Music og Nyheder bliver samtidig redesignet fra bunden.

På et helt grundlæggende niveau vil iPhone komme til at opføre sig anderledes. Når du løfter mobilen vil den vise de nyeste notifikationer, mens 3D Touch vil være dybere integreret i styresystem og apps.

iOs 10 vil være tilgængelig i en beta-version fra juli på beta.apple.com. Den endelige version vil kunne downloades fra efteråret af alle med en iPhone 5 eller nyere, en iPad Air, iPad 4, iPad Pro, iPad mini 2 eller nyere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere