Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Umiddelbart ligner den en helt almindelig Nokia telefon. Der mangler godt nok et tastatur, men vi går bare ud fra, at det er fordi, den er en slider-telefon. Vi brugte så en del tid på at finde ud af, hvordan vi åbnede låget, så vi kunne få adgang til tastaturet.
Det viste sig, at vi skulle skubbe på den lange side, men selv da vi havde fundet ud af det, vedblev den øvelse at være svær at klare. De fleste andre slider-telefoner, vi har kigget på, kunne vi uden problemer åbne med en tommelfinger.
Det var ikke tilfældet her. Faktisk skal der bruges en del kræfter. I flere tilfælde var vi ret nervøse for, at vi tabte telefonen, hvis vi forsøgte at åbne den med en hånd, hvad vi normalt gør med en slider-telefon.
Det krævede en del øvelse og blev aldrig let. Situationen blev yderligere forværret af, at i vores forsøg på at åbne telefonen, kom vi til at trykke på den trykfølsomme skærm og åbne programmer.
Mini gav pludselig mening
Med telefonen tændt og låget skudt til side, gik det op for os, hvorfor denne telefon hedder Mini.
Tasterne er ganske enkelt næsten ubegribelige små, og den tændte skærm afslørede en myriade af information, hvorved skærmen blev vanskelig at overskue, og vi ønskede os med det sammen en større en af slagsen (skærm altså).
Der er muligvis en form for mening med galskaben i, hvordan tingene på skærmen er arrangeret, men det er altså svært at få øje på det. Ikonet for sms ligger sammen med ikonet for navigation og shopping, Facebook-ikonet fylder hele skærmen, og email ligger placeret helt for sig selv.
Dette gælder, både når lågen er åbnet og lukket. Når den er åbnet, er ikonerne bare placeret i to kolonner i stedet for en, men det gør det ikke mere logisk eller overskueligt.
Berøringsfølsom skærm
Som vi nævnte ovenfor, er skærmen berøringsfølsom, hvilket er en af de gode ting ved den. Desværre for Nokia, skal den leve op til en iPhonens berøringsfølsomme skærm, og der klarer den sig bare elendigt.
Et eksempel; når du klikke på knappen »Programmer«, kommer du ind i en oversigt med flere programmer, end der kan vises på en skærm (uanset om du har skærmen i høj- eller bredformat).
Men det bør jo ikke være noget problem, for fra iPhonen ved vi, at så kan vi jo bare trække billedet rundt. Det vil Nokia som sådan også gerne, men det virker bare ikke.
De fleste gange ender det med, at vi få startet et eller flere programmer (hvor flere er mere almindeligt end et). At ramme rulleskakten og derved scrolle ned i listen er næsten umuligt.
Ydermere skal det tilføjes, at når du starter et program op, så bliver en uforholds-mæssig stor del af skærmen optaget af en menubjælke, der meget ofte kun indeholder ordene »Afslut« eller »Valg«. Det kunne
godt have været gjort mere smart.
De få lyspunkter
Der er et indbygget kamera i telefonen, hvilket faktisk lever fint op til den vanlige Nokia-stil. Der kommer gode billeder ud af dette kamera. Men det er ikke specielt elegant at betjene.
Selvom skærmen er berøringsfølsom, skal du faktisk ud og klikke på ikonet for et kamera for at tage et billede. Hvorfor ikke bare klikke på skærmen? Næ, her kommer der bare zoom-bjælken frem, som så kun kan betjenes ved, at man scroller op og ned på den bjælke.
Det kan godt være, vi er blevet for vante til vores iPhone, men det er altså ikke særlig elegant lavet i en Nokia N97 Mini.
Lidt ros skal Nokia dog have for telefonen, for samtalekvaliteten er i top.
Det er noget som Nokia altid har været gode til. Men det er næsten også det eneste, vi kan sige, der er godt ved denne telefon.