Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor, hurtig og alsidig nas fra Buffalo

LinkStation Pro Quad samler alle filer i en enkelt boks, som har masser af funktioner til at dele dem i hjemmet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ønsker du en central enhed, hvor du kan placere dine filer for at få adgang til dem med alle dine netværksforbundne apparater, står Buffalo klar med en splinterny nas, der giver dig rigeligt af plads og et væld af funktioner.

Med en samlet lagerkapacitet på op til 8TB og en hurtig Marvel-processor på 1,6GHz skulle LinkStation Pro Quad gerne kunne leve op til de fleste af familiens behov for lagring og streaming af musik, billeder, film, filer, eller hvad man ønsker at gemme og få adgang til på farten eller fra andre enheder.

Blandt de nye funktioner er indbygget Squeezebox-server, der gør det nemt at streame musik til Logitech Squeezebox-enheder, uden at en computer er involveret. Desuden understøtter LinkStation Pro Quad naturligvis også dlna /uPnP, som gør det muligt at afspille mediefiler såsom film, musik og foto direkte til en dlna-enheder, som fjernsyn, X-Box 360, PlayStation 3 eller andre medieafspillere. Enheden kan også integreres direkte med iTunes.

Den indbyggede WebAccess-funktion gør det nemt at få adgang til ens indhold fra computere og smartphones. Med den gratis app til iPhone, iPad og Android kan man både downloade og uploade billeder fra mobilen til LinkStation Pro Quad eller streame musik direkte til telefonen.

Dataoverførelseshastigheden på den nye LinkStation Pro Quad er op til 72MB/s, og blandt de øvrige funktioner er Direct Copy, som automatisk gemmer billeder eller video fra digitalkameraet, når det er tilsluttet. En indbygget BitTorrent-klient gør, at computeren ikke behøver at være tændt under download. LinkStation Pro Quad har desuden en indbygget printserver-funktion til at dele en printer mellem flere computere i hjemmet og en ftp-server, hvis man ønsker at dele filer med venner og familie.

Enheden har andre nyttige funktioner, som også gør den velegnet til små kontormiljøer som for eksempel backup via Time Machine til Mac-brugere og den medfølgende backup-løsning NovaStor NovaBACKUP Professional til pc-brugere. Brugere, der har flere nas-enheder fra Buffalo, kan også automatisere backup mellem enhederne for ekstra sikkerhed.

LinkStation Pro Quad fås i kapaciteter på 4 og 8TB med priser på henholdsvis 5.600 kroner og 9.200 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere