Da de første spæde skridt mod programmeringssproget COBOL (COmmon Business-Oriented Language) blev taget i 1959, havde ingen drømt om, at det fortsat ville spille en væsentlig rolle i vores hverdag et halvt århundrede senere.

For hver gang vi hæver penge i en automat, sender en SMS eller betaler med betalings/kreditkort i det lokale supermarked, så er COBOL indblandet. Det betyder faktisk, at vi alle gør brug af COBOL mindst ti gange hver eneste dag, helt uden at vide det.

"Hvis man sammenligner COBOL med Google, der vel nok er verdens mest udbredte teknologi, er der 200 gange flere COBOL-transaktioner hver dag end søgninger på Google," fastslår Reza Warnink, der er General Manager for Micro Fokus i Norden.

Lav kendskabsgrad

Det fastslår en britisk undersøgelse foretaget på foranledning af software-virksomheden Micro Fokus, som blandt andet laver enterprise application management software og moderniseringsløsninger. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af en rundspørge blandt 1.993 personer.

En tilsvarende undersøgelse foretaget af Micro Fokus i USA viser, at amerikanerne er endnu mere afhængige af COBOL. Her spiller programmeringssproget således ind i amerikanernes hverdag mindst 13 gange dagligt.

Men selv om COBOL således spiller en enorm rolle i vores moderne samfund, er det alligevel blot hver femte der har hørt om det 50 år gamle programmeringssprog.

Fem milliarder nye linjer hvert år

Trods sin høje alder er COBOL fortsat en vigtig brik i driften af organisationer inden for både den offentlige og den private sektor. Det er nemlig COBOL-kode, næsten alle transaktioner i hæveautomater på verdensplan er baseret på, ligesom det kører godt tre fjerdedele af verdens forretnings-applikationer og er central i alverdens bookingsystemer hos blandt andet flyselskaber.

Det anslås, at der er over 200 milliarder linjer COBOL-kode i brug i dag, og det tal vokser tilmed dagligt. Analysebureauet Gartner Group vurderede således i en rapport i 1997, at der årligt kommer over fem milliarder nye kodelinjer til.

COBOL-kode er en fasttømret del af vores hverdag. Hver gang vi hæver penge i en automat, sender en SMS eller betaler med kort i det lokale supermarked, er COBOL med i spillet.

Mere brugt end Google

"COBOL så dagens lys da computerne trådte sine første barneskridt. Og selv om mange andre programmeringssprog siden har forsøgt at fravriste COBOL sin dominerende førerposition, er det ikke lykkedes 50 år senere," siger Reza Warnink, der er General Manager for Micro Fokus i Norden.
Ifølge Reza Warnink skyldes det, at ingen andre programmeringssprog endnu har kunnet løse opgaverne bedre end COBOL.

"Hvis man sammenligner COBOL med Google, der vel nok er verdens mest udbredte teknologi, så er der altså fortsat 200 gange flere COBOL-transaktioner hver dag end søgninger på Google. Det giver et godt billede af COBOL's evne til at tilpasse sig nye teknologier," slutter Reza Warnink.

Fulgt med tiden

Da COBOL, COmmon Business-Oriented Language, blev skabt i slutningen af 1959, var det målrettede forretningsapplikationer som administrative og finanssystemer. Målgruppen var virksomheder og store virksomheder.

Fælles for målgruppen var, at de havde råd til at afvikle deres applikationer på datidens dominerende computere: Store computersystemer, der i dag bedst kendes under navnet mainframes.

Bag udviklingen af COBOL stod en række computerproducenter, blandt andre IBM, brugere og computerfakultetet på University of Pennsylvania. Det amerikanske forsvarsministerium blev på et tidligt stadie deltager i projektet.

Selve navnet og akronymet blev besluttet i midten af september 1959, mens de første egentlige COBOL-compilere så dagens lys i løbet af 1960. Samme år blev samme det samme COBOL afviklet på to forskellige producenters computere, hvilket viste, at kompatibilitet kunne opnås med programmeringssproget.

Siden starten har programmeringssproget gennemgået adskillige forbedringer og modifikationer. I 1968 blev der for eksempel udviklet en ANSI (American National Standards Institute) standard af sproget, der senere kom i modificerede udgaver.

Op mod årtusindskiftet skete der også en del med det allerede aldrende programmeringssprog. Blandt andet skulle COBOL fremtidssikres, så det ikke gav katastrofer ved overgangen fra 1999 til 2000 - et nytår mange it-folk sad på deres arbejdspladser for at sikre alverdens forskellige systemer.

Gennem årene er COBOL også blevet gjort objekt-orienteret, ligesom der er kommet understøttelse af lokale sprog. Og flere forbedringer er i støbeskeen for de kommende år.

Meget tyder altså på, at den aldrende "dinosaur" endnu har lang vej mod sin undergang. Det er måske også meget godt, når man ser nærmere på, hvor stor udbredelse COBOL egentlig har verden over.