Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stærkere hardware i ny iPhone 4S

Det blev ikke den store iPhone-opgradering i denne omgang. Apples nye smartphone har hurtigere processor, bedre kamera og stemmestyring, men ellers er der ikke meget nyt at komme efter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som altid blev der gættet på livet løs op til Apples pressemøde, hvor man i går kunne præsentere det nye medlem af iPhone-familie. Der var dog bred enighed om, at det nok ikke blev en iPhone 5, som hidtil antaget, men at det i stedet vil blive en opgraderet version af iPhone 4.

Disse forudsigelser holdt stik. Hvad Tim Cook hev op af lommen i går, var således iPhone 4S, som har nøjagtig samme design som iPhone 4, men er opgraderet på visse punkter. Mobilen har fået en kraftig Apple A5 dual core-chip, som er mere eller mindre identisk med den, der sidder i iPad 2. Grafikken leveres af en forbedret PowerVR SGX543-grafik, som også giver en ydelse, der svarer til Apples tablet.

Den udskældte antenne er også forbedret, mens kameraet er opgraderet, så det nu har 8 megapixel samt opløsning på 3.264×2448 pixel og baggrundsbelyst cmos, der giver bedre billeder i mørke. Kameraet har desuden fået ansigtsgenkendelse og 26 procent bedre hvidbalance. Video optages i 1.080p-kvalitet.

På softwarefronten er den største nyhed Siri, der er en personlig stemmestyret assistent, som du kan spørge, hvordan vejret bliver, eller hvad klokken er, og den vil svare dig ud fra din aktuelle placering. Du kan også fortælle, hvad tid du vil op om morgen eller diktere en sms, som den så skriver og sender.

iPhone 4S kommer i tre udgaver med henholdsvis 16, 32 og 64GB lagerplads. Den vil kunne fås i både sort og hvid og er på markedet i USA den 14. oktober. I de danske butikker kan den købes fra den 28. oktober.

Priserne bliver 199 dollars (16GB), 299 dollars (32GB) og 399 dollars for 64GB-udgaven. Den gamle iPhone 4 bliver tilgængelig i en 8GB-udgave for 99 dollars, mens den efterhånden to et halvt år gamle iPhone 3GS bliver gratis sammen med et mobilabonnement.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere