Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stadig blandt de bedste

Trods få fornyelser gør det lette styresystem og mange apps iPhone til en stærk spiller.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Apples iOS holder stilen: Det virker altid, og der er mange apps, som altid fungerer godt. Det sidste skyldes, at Apple altid tjekker alle nye apps grundigt, før de slippes løs. Nogle apps er så lidt længe om at komme på markedet i iOS-version, men til gengæld er de stort set fejlfri.

Den nyeste iPhone kan ikke meget mere end sin forgænger. Det er jo samme fine styresystem, men det kører hurtigere, skærmen er blevet større, og kameraet er bedre. Det er alt sammen forbedringer, du virkelig kan mærke, og især skærmen udmærker sig ved at være meget skarp, have gode farver og meget få refleksioner. Den er en fornøjelse at arbejde med, og den reagerer hurtigt.

iPhone 6 ser knaldgodt ud, er gedigen og hurtig, men lækkerierne har også en pris i kroner.

Det nye kamera tager billeder i den absolutte topklasse – hertil også video, som virkelig kan bruges til noget. Her kan både billed- og lydsiden reelt fungere som erstatning, hvis du lige har glemt dit videokamera. Der er endda indbygget billedstabilisator, som godt nok er elektronisk, men den fungerer så godt, at du kan tage fine billeder og optage video uden stativ i meget høj kvalitet.

Det ville være let at udråbe iPhone 6 som vinder. Kombinationen af høj ydelse, lækker skærm og kamera gør den til en smartphone i superklassen. Den er stadig et forbillede. Og er du til iOS, er den det oplagte valg. Men er du ikke til Apple-miljøet, så er den selvfølgelig ikke en option.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]