Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Ssd’en vil erstatte harddisken i 2012

Lavere priser på ssd’er og højere priser på harddiske vil gøre de flash-baserede drev til hvermandseje

Af Rasmus Elm Rasmussen

Selvom det har været muligt at købe ssd’er i mange år, er udbredelsen gået langsomt, og det er stadig langtfra alle computere, der er udstyret med de hurtige drev. Det har primært at gøre med prisen, som typisk har ligget omkring ti gange højere pr. gigabyte sammenlignet med traditionelle skivebaserede harddiske.

Det seneste stykke tid er priserne imidlertid langsomt dalet, så det faktisk nu er til at komme i nærheden af en anstændig ssd uden at rippe hele kontoen. Prisfaldet vil fortsætte og snart ramme det magiske niveau på 1 dollar pr. gigabyte, som anses for at være det prisleje, der vil gøre ssd’en til et reelt alternativ til harddisken for almindelige brugere.

De faldende priser skyldes blandt andet de store producenters overgang til 19 nm-teknologi samt mere avancerede produktionsmetoder.

Samtidig med at ssd-priserne falder, vil vi komme til at se en stigning i priserne på de traditionelle harddiske, hvilket, som tidligere beskrevet, skyldes de massive oversvømmelser i Thailand, der lige nu og formentlig et godt stykke ud i fremtiden skaber store udfordringer for harddisk-producenterne.

Prisstigningerne vil ikke blot påvirke den enkelte harddisk, som du køber og sætter i computeren, men også hele computermarkedet, da producenterne skal til at gøre sig nye overvejelser om, hvad der bedst kan betale sig at sætte i computeren – en langsom skivebaseret harddisk eller en hurtig ssd.

Efterhånden som priserne nærmer sig hinanden, vil valget med stor sandsynlighed ende på det sidste i flere og flere tilfælde. Det betyder, at vi kommer til at se mange flere computere med præinstallerede ssd’er i 2012, mens de gammeldags harddiske formentlig mere og mere vil blive en nichevare hensat til højkapacitetsapparater som nas-drev og lignende.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR