Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De fedeste spil til den nye Xbox

Her stiller vi den nye, spændende spillekonsol Xbox i midten og lader den omringe af fire nye klassespil.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nyeste og stærkeste generation af Microsofts spillekonsol. Xbox One har en ottekernet processor, 500 GB harddisk og et Blu-ray-drev. Selvom Xbox One er en konsol, tigger den nærmest om også at være et mediecenter: Den har blandt andet en Netflix-app, den kan kobles på dit kabel-tv, så du kan bruge den som tv-boks, og du kan fylde den med spil, musik og film. Naturligvis er spil i centrum, og Xbox One er med, når det gælder nogle af markedets bedste titler. En Xbox One kan tilmed intelligent matche spilleren med passende modstandere, så du får en optimal spiloplevelse online.

Få luft under støvlerne i den nyeste udgave af FIFA. Alle detaljer er på plads – både på banen og blandt tilskuerne, og du vil opleve boldbesiddelsen som en hektisk jonglerende leg med kuglen. Specielt i de skarpe, intense dueller. Den såkaldte Motional Intelligence giver kampene endnu mere dynamik, da alle på banen reagerer i forhold til hinanden. Optimeret grafik giver endnu mere realisme, og ja – du får også mudder på trøjen.

Fakta
Produkttype: Sportspil til Xbox One
Udgiver: Electronic Arts/EA Sports
Udkommer: er udkommet

Den benzindunstende Horizon

Festival er flyttet fra USA til den smukke Middelhavskyst og Nord-italien. Udover flere end 200 biler og forbedret grafik er spilverdenen i Forza Horizon 2 blevet større og fyldt med udfordringer, som skal overvindes både dag og nat. Vejret har også fået en særlig rolle, så vær opmærksom på underlaget, når du med hvinende dæk tager en glidende manøvre ind i svinget.

Fakta
Produkttype: Kørespil til Xbox One
Udgiver: Microsoft Studios
Udkommer: er udkommet

Halos ”fædre” Bungie står bag dette sci-fi-eventyr, hvor du som en Guardian skal forsvare klodens sidste by mod fjenderne fra rummet. Destiny er en god blanding af single-player-missioner i en konstant udviklende onlineverden og en multiplayer, hvor du kan udkæmpe kampe i fællesskab med andre. Du udvikler din figur ved hjælp af optjente erfaringspoint og økonomiske midler, som opgraderer dit udstyr.

Fakta
Produkttype: Action til Xbox One
Udgiver: Activision
Udkommer: Er udkommet

Sauron er tilbage i Mordor, og Talion, den afhængige ranger, mister alt, han har kært. Selv livet. Men den mystiske Spirit of Vengenace vækker den afdøde til kamp mod ondskaben, og som Talion er det din opgave at gøre regnskabet op. Via det såkaldte Nemesis System får alle handlinger en konsekvens, så pas på, hvilken vej du vælger gennem Middle-earth.

Fakta
Produkttype: Konsolspil til Xbox One
Udgiver: WB Interactive
Udkommer: er udkommet