Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Sonys 3D-tv bliver billigere end ventet

Til juni er Sony klar med deres første 3D-tv. Overraskende nok skal du ikke forulempe dit kreditkort helt så meget som frygtet

Af Rasmus Elm Rasmussen

Samsung meldte sig på banen med sit første 3D-tv for en uge siden. Dem kan du forvente i butikkerne inden for den allernærmeste fremtid. De får en rimelig overkommelig pris, der starter ved 10.999 kroner for den mindste LCD-model.

Det samme gør Sonys 3D-tv, når de er ude i midten af juni. Producenten har netop annonceret, at vi skal af med 14.000 kroner for en LED-model på 40” og 18.000 kroner for en tilsvarende model på 46”.

Titlen på de nye fjernsyn er Bravia HX800 og teknologien bag er Sonys egen 200Hz Motionflow, der giver brugerne en 3D-oplevelse i fuld HD 1080p, som yderligere forstærkes af High Speed Precision, LED Boost og Simulated 3D, der skulle give skarpere og mere kontrastfyldte 3D-billeder.

3D-brillerne anvender den såkaldte aktive shutter-teknologi, men skal købes separat til 900 kroner. Det skal transmitteren også, som koster 500 kroner. En anelse frækt, når transmitteren og minimum et enkelt par briller følger med fjernsynet hos de andre producenter.

3D-indholdet kan afvikles fra den nye S470 Blu-ray-afpiller, som er 3D-ready, og som samtidig med lanceringen af fjernsynene får 3D-firmware opdatering, så den kan afspille film i fuld HD 3D-kvalitet.

Det får Sonys PlayStation 3 også. Dermed får du også mulighed for at spille computerspil i tre dimensioner. Med lanceringen af BRAVIA HX800, lancerer Sony samtidig fire 3D stereoskopiske PS3-spil, der frigives via PlayStation Network – og som følger med gratis, når man køber et BRAVIA 3D-tv. De 3D stereoskopiske spil byder på lidt af hvert til hele familien med titlerne “Wipeout HD”, “Motorstorm Pacific Rift”, “PAIN” og “Super Stardust HD”.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by